Ledningens verksamhets|berättelse

Vid en tillbakablick på år 2020 i Nordiska Ministerrådet dominerar två ämnen: Covid-19 och arbetet med Vision 2030. Precis som för nästan alla andra organisationer och verksamheter i Norden, Europa och världen, har Covid-19 satt sin prägel också på det officiella nordiska samarbetet. Men, lyckligtvis är pandemin inte hela bilden.

Vision2030, om Norden som världens mest hållbara och integrerade region, godkändes i augusti 2019. Den ska leda till att det nordiska samarbetes fokus flyttas i riktning mot tre områden -  ett Grönt Norden, ett Konkurrenskraftigt Norden och ett Socialt Hållbart Norden, med särskild satsning på klimatfrågor. En konkret förflyttning förverkligades i början av året då samarbetsministrarna godkände en indikativ budgetram för de fyra kommande åren, med väsentliga omfördelningar i linje med visionen. I september godkändes en tvärsektoriell handlingsplan för samarbetet, som är ett verktyg för att definiera, kommunicera och följa upp visionsarbetets viktigaste satsningar. Vision2030 genomsyrar den politiska aktiviteten på nordisk nivå. 

I mars 2020 slog pandemin till, och redan snart efter det överskuggade den arbetet på många sätt. Inverkan på det vardagliga arbetet var omvälvande: vi övergick till distansarbete, både på alla ministermöten, och på sekretariatet. Men coronaviruset har också påverkat samarbetets agenda.

En mycket konkret samhällelig konsekvens av Covid-19 var att de öppna gränserna i Norden plötsligt stängdes. Efter 50 år av passfrihet i Norden försvann den fria rörligheten. Utvecklingen gjorde att Nordiska ministerrådets Gränshinderråd fick en ännu större roll än tidigare.

Under coronakrisen har Gränshinderrådet, i samarbete med de gränsregionala informationstjänsterna och informationstjänsten Info Norden, löpande samlat in rapporter om utmaningarna i gränsregionerna, som har ökat i takt med att länderna har skruvat upp kampen mot coronaviruset. Informationen har vidarebefordrats till de nordiska regeringarna.

Gränshinderrådet har också initierat åtgärder för att lösa problemen och kunnat bidra till att några hinder har uppmärksammats och åtgärdats. Bland annat har man nått en lösning på problematiken som berör socialförsäkring eller A-kassa vid hemarbete på grund av corona.

Pandemin har medfört stora ekonomiska utmaningar. Grön och inkluderande ekonomisk återhämtning har blivit ett ännu viktigare fokusområde i samarbetet. De nordiska näringsministrarna beslöt i september om en rad insatser som ska bidra till att få fart på ekonomin efter Covid-19. Initiativen stödjer hållbara lösningar, cirkulär ekonomi, digitalisering och innovation, och ska underlätta för nordiska företag att verka över gränserna. Sammanlagt handlar näringsministrarnas paket om åtta konkreta initiativ för åren 2021-2024 till ett värde av 250 miljoner DKK.

Vårt internationella engagemang har haft fortsatt tonvikt på närområdet med samarbete via våra kontor i Baltikum och nordvästra Ryssland. Samtidigt har vår närvaro blivit alltmer global. Arktis-programmet är ett viktigt stöd för Agenda2030 arbetet i norr och samarbetet med de nordiska ambassaderna har utvecklats. Utöver strategiska satsningar i bland annat Berlin, Washington och Beijing har drygt 50 ambassader världen över fått stöd för att med olika projekt och evenemang profilera Norden.

På nordiska samarbetets hemmaplan, i Norden Hus i Köpenhamn, har året varit utmanande på många sätt. I likhet med den offentliga sektorn i Danmark har vi arbetat nästan helt på distans. En del av medarbetarna har varit tvungna att klara sig utan både sina familjer i andra nordiska länder, och sina kollegor i Danmark.

Vi har också haft utmaningar med vår ekonomiförvaltning, och har gjort stora satsningar på den. Arbetet har varit krävande, men resultatet av ansträngningarna är gott.

År 2020 har inte varit lätt. Under ledning av Danmarks, Färöarnas och Grönlands gemensamma ordförandeskap i Nordiska ministerrådet har vi ändå under året visat att samarbetet inte knäcks av utmaningar och svårigheter. Både ministrar, tjänstemän och experter har haft tät kontakt med varandra under året, i många fall rentav tätare än under normala förhållanden.

De svårigheter vi har haft har gett oss ny kunskap och nya erfarenheter. När pandemin släpper sitt grepp om oss går vi stärkta ur krisen, med kursen och målsättningarna för samarbetet klart formulerade för de kommande åren.

Paula Lehtomäki
Generalsekreterare, Nordiska ministerrådet

”Lidt enklere”

Nordisk Ministerråds årsregnskab har i en periode været udfordret af en række forhold. Udfordringerne kulminerede i sidste halvdel af 2020, hvor Rigsrevisionen måtte afgive en afkræftende konklusion på årsregnskabet for 2019.

Siden da er der udfoldet betydelige anstrengelser for at kunne aflægge et retvisende årsregnskab for 2020. Anstrengelserne ligger blandt andet i tråd med Nordisk Ministerråds sekretariats ambition om at gøre tingene lidt enklere. Et af de tydelige resultater af denne tilgang er årsrapporten for 2020, som er væsentligt mindre omfangsrig end årsrapporten for 2018. Formålet er at gøre sekretariatets udarbejdelse af årsregnskabet, og ikke mindst regnskabslæsers anvendelse af årsregnskabet, lidt enklere.

Over årene har Nordisk Ministerråds projektadministration udviklet sig til både at have bund i gode og solide skabeloner og samtidigt kunne rumme en lang række undtagelser fra hovedreglerne. Administrativt har man strakt sig meget langt for at imødekomme individuelle behov i det enkelte projekt. Denne praksis har medført en vis uigennemskuelighed og forskellighed i administrationen af projektporteføljen. Som følge af dette er der opstået en række fejl i projektadministrationen, som i sidste ende var afgørende for Rigsrevisionens konklusion på årsregnskabet for 2019. Projekterne i 2020 er gennemgået omhyggeligt med særligt fokus på at sikre et retvisende regnskab for 2020. Selvom projekterne er rigtigt afspejlet i årsregnskabet for 2020, kan der stadig være forvaltningsmæssige udfordringer i en række af dem. Ambitionen for projektporteføljen er derfor at genetablere stærke interne processer og værktøjer, så risikoen for administrative fejl formindskes og projektforvaltningen samtidig bliver lidt enklere.

Udover fejl i projektporteføljen, kritiserede Rigsrevisionen i 2020 regnskabsforvaltningen generelt. De fremhævede blandt andet rod i bogføringen, manglende udligning af betalinger, manglende løbende styring af lønområdet og uoverensstemmelser i mellemregningen mellem Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. For at ”bringe orden i maskinrummet” er en lang række ressourcekrævende aktiviteter i gang, hvilket blandt andet har krævet både omfattende konsulentbistand og en organisatorisk styrkelse af økonomifunktionen. Det omfattende arbejde gennemføres i 2021 og fortsætter ind i 2022, med tanke på at forstærke regnskabsforvaltningen og gøre de administrative processer lidt enklere.

Udarbejdelsen af årsregnskabet for 2020 har omfattet en gennemgang af regnskabspraksis. På visse områder er praksis blevet ændret, så den i højere grad end tidligere, lever op til økonomireglementet og god regnskabsskik. På grund af den særlige situation omkring regnskabsåret 2019 og den ændrede regnskabspraksis, fremgår ingen sammenligningstal. I årsregnskabet for 2021 vil sammenligningstal være retvisende og oplysende, og derfor fremgå igen.

Gerner Oddershede  
Chief Financial Officer, Nordisk Ministerråd

Rigsrevisionens revisions|påtegning

Til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Revisionspåtegning på årsregnskabet 

Konklusion 

Rigsrevisionen har revideret årsregnskabet for Nordisk Ministerråd for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder an­vendt regnskabspraksis, som anført i regnskabet.

Revisionens omfang har fulgt de mål, der er fastsat under § 4 i "Revisionsreglementet for midler bevil­get af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd". Det vil sige, at revisionen er planlagt og udført således, at revisor er i stand til: 

1. at vurdere om Nordisk Ministerråd har etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem­melse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler
2. at udtrykke en konklusion om, hvorvidt Nordisk Ministerråds regnskab for det pågældende år er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler og er udarbejdet i overensstemmelse med Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds økonomireglement og forskrifter
3. at konstatere, om de fastsatte rammer for den offentlige finansiering er overholdt. Revisor skal årligt vurdere ud fra væsentlighed og risiko, hvilke emner der herudover bør indgå i den juri­disk-kritiske revision, herunder om forudsætninger og vilkår for finansieringen er opfyldt

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråd aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020 samt af resultatet af Nordisk Ministerråds aktivi­teter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020 i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter.

Det er dog samtidig vores opfattelse, at Nordisk Ministerråd ikke har etableret forretningsgange og in­terne kontroller, som er tilstrækkelige til at sikre og understøtte, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med ind­gåede aftaler. Rigsrevisionen tager derfor forbehold for punkt 1 vedrørende manglende forretnings­gange og interne kontroller. 

Rigsrevisionen har ikke foretaget særskilt forvaltningsrevision eller juridisk-kritisk revision for regn­skabsåret 1. januar- 31. december 2020. Det skyldes, at NMR har haft væsentlige udfordringer med at aflægge et korrekt regnskab for 2020, og først sent i 2020 og i første halvdel af 2021 har forsøgt at rette de fejl op, som medførte, at regnskabet for 2019 ikke kunne revideres. Dette har betydet, at Rigs­revisionen ikke har kunnet foretage en meningsfuld særskilt forvaltnings- eller juridisk-kritisk revision, da vi først medio 2021 kunne se, at NMR var i stand til at aflægge et reviderbart regnskab. 

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisions­reglement og god offentlig revisionsskik. 

Vores ansvar er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Rigsrevisionens ansvar for revisio­nen af årsregnskabet". Rigsrevisor er uafhængig af Nordisk Ministerråd i overensstemmelse med rigs­revisorlovens § 1, stk. 6. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vo­res konklusion. 

Ledelsens ansvar for årsregnskabet 

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overens­stemmelse med Nordisk Ministeråds økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrif­ter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. 

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Nordisk Ministerråds evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udar­bejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Nordisk Ministerråd, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet 

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlin­formation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revi­sion, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinforma­tioner kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med ri­melighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse pa de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. 

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revi­sionsreglement og god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professio­nel skepsis under revisionen. Herudover: 

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, doku­mentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisi­onshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en kon­klusion om effektiviteten af Nordisk Ministerråds interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Nordisk Mi­nisterråds evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis så­danne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er base­ret pa det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige be­givenheder eller forhold kan dog medføre, at Nordisk Ministerråd ikke længere kan fortsætte drif­ten. 
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder note­oplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder pa en sådan made, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betyde­lige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. 

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden made synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til de gældende regler i det Nordisk Ministeråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i det Nordisk Ministeråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinfor­mation i ledelsesberetningen.

København, den 21. september 2021

Rigsrevisionen
CVR-nr. 77 80 61 13

Lone Strøm 
Rigsrevisor

Henrik Lange 
Kontorchef

Ledelses|påtegning

Nordisk Ministerråds generalsekretær og afdelingschef i Nordisk Ministerråds administrationsafdeling har dags dato behandlet og godkendt årsberetningen for 2020 for Nordisk Ministerråd.

Det tilkendegives hermed, at årsberetningen er aflagt i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement og de af Nordisk Ministerråd udarbejdede forskrifter. Desuden tilkendegives:

• at årsberetningen giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Dvs. at årsberetningen ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udtalelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen er fyldestgørende
• at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overenstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis og

København den 5. oktober 2021

Paula Lehtomäki
Generalsekretær,
Nordisk Ministerråd

Gerner Oddershede  
Chief Financial Officer,
Nordisk Ministerråd

Regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne i Nordisk Ministerråds Økonomireglement.

Regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år pånær nedenstående punkter, der beskriver hhv. ændring i praksis for indregning af "faglig administration", samt hvorfor årsrapporten for 2020 ikke indeholder sammenligningstal.

Årsrapportens udarbejdelse

Årsrapporten er udarbejdet med fokus på de enkelte aktivitetsområder. De relevante aktivitetsområder er specificeret med note.

Sammenligningstal

Da der ikke blev aflagt og revideret et årsregnskab for 2019, er der ingen sammenligningstal i 2020-regnskabet. Fra og med 2021-regnskabet vil sammenligningstal igen blive præsenteret, som en fast bestanddel af årsregnskabet.

Faglig administration

Det er med virkning fra og med årsrapporten for 2020 besluttet at ændre regnskabspraksis vedrørende projekter af typen ”faglig administration”. Disse projekter er interne projekter, og Nordisk Ministeråd kan derfor beslutte at stoppe et givent projekt, da der ikke er skabt en berettiget forventning eller retlig forpligtelse til en ekstern tredjepart. På denne baggrund omkostningsføres disse projekter i takt med at omkostningerne hertil afholdes.

Resultatopgørelsen

Afgrænsning

Alle indtægter og omkostninger vedrørende den aktuelle periode medregnes i resultatopgørelsen uanset betalingstidspunkt.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i  fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurs. Valutakursreguleringer, der opstår på grund af forskelle i valutakursen på transaktionsdagen og balancedagen, indgår i resultatopgørelsen.

Indbetalinger fra de nordiske lande

Hvert lands bidrag til det samlede budget beregnes på baggrund af landets andel af landenes samlede bruttonationalindkomst. Landene betaler et beløb, der svarer til aktivitetsrammen med fradrag for løn, nettorenteindtægter og anden indkomst.

Tilbagebetaling af forældede midler

Projektmidler, der ikke er brugt inden for tre år  efter tildelingen (forældede midler), tilbagebetales til landene i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomiske regler. Betalingen sker I forbindelse med tilbagebetalingen af årets overskud, hvis der træffes beslutning herom i forbindelse med godkendelse af årsrapporten.

Tilbageførte midler

Tilbageførte midler er midler, der er returneret fra aktiviteter, der enten har været udført til en lavere pris end det tildelte beløb, eller som ikke er gennemført. Alle returnerede midler, der ikke er forældede med hensyn til 3-års reglen, overføres til andre aktiviteter.

Afgift på løn

Ansatte hos Nordisk Ministerråd betaler et løngebyr i henhold til det interne gebyrsystem. Løngebyret medtages som finansiering af en del af den etablerede udgiftsramme for Nordisk Ministerråds aktiviteter.                  

Øvrige indtægter

Andre indtægter inkluderer poster af sekundær art i forhold til Nordisk Ministerråds hovedaktiviteter, herunder valutakursreguleringer                                           

Finansielle poster 

Finansielle indægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger og transaktioner i fremmed valuta.             

Ikke disponerede midler / Overførte midler

Midler, der ikke anvendes i år (ubrugte midler), overføres til kommende års aktiviteter som overførte midler indtil andet aftales.

Balance

Særligt tilgodehavende hos de nordiske lande

De nordiske lande har i 2001 og 2008 besluttet at sænke Nordisk Ministerråds likviditet med 120 mDKK. Landene er dog forpligtiget til at tilbagebetale pengene, hvis det påvirker driften af Nordisk Ministerråd.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til nominal værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter forudbetalte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter forudbetalte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Egenkapital

Forventede tilbagebetalinger for året vises som en særskilt post under egenkapitalen. Forventede tilbagebetalinger indregnes som en forpligtigelse på tidspunktet for vedtagelse af årsregnskabet.                                           

Gældsforpligtigelser

Gæld til leverandører samt anden gæld måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Hensættelser 

Der hensættes til fremtidige omkostninger, når Nordisk Ministerråd er forpligtiget til at afholde omkostningen, og det er sandsynligt at forpligtigelsen vil medføre anvendelse af økonomiske ressourcer. Forpligtigelsens størrelse afsættes til det beløb, som forpligtelsen anslås at være opfyldt.

Ikke disponerede midler

Ikke disponerede midler på budgetposter overføres til det følgende regnskabsår.

Projektgæld

Projektgæld optages i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har en retlig eller faktisk forpligtigelse samt at forpligtigelsen kan opgøres nøjagtigt.

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Balance 31. december

Noter

(TDKK)

1. Bidrag fra de nordiske lande

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

2. Forældede midler

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

I henhold til de økonomiske regler for Nordisk Ministerråd, er midler, der forbliver på et projekt i over tre år efter starten på disponeringsåret, forældede.

Ofte skyldes det, at det administrative organ ikke er i stand til at gennemføre hele projektet til tiden, eller at projektet gennemføres til lavere omkostninger end budgetteret.

Midlerne er en del af resultatet for Nordisk Ministerråd, der tilbagebetales til medlemslandene, hvis dette besluttes.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

3. Afgift af løn

En stor del af de ansatte hos Nordisk Ministerråd er ansat under særlige vilkår som følge af institutionens status som en international organisation.

Dette betyder blandt andet, at de ansatte, der er ansat under særlige vilkår, ikke direkte bliver beskattet af deres indkomst, men i stedet betaler en intern afgift tilbage til Nordisk Ministerråd.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

4. Midler beskåret efter 15%-reglen

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Midler, der er beskåret i henhold til finansreguleringens 15% regel, bruges til at reducere rammeudvidelsen på 35 mDKK, der blev implementeret i 2008. I alt er rammeudvidelsen reduceret med 35 mDKK pr. 31. december 2019.

5. Projektomkostninger

Projektomkostninger fordeler sig på følgende måde i de forskellige ministerråd:

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

6. Tilbageførte midler (ej forfaldne)

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Tilbageførte midler er midler fra aktiviteter, der er afholdt til en lavere omkostninger end det tildelte beløb eller fra aktiviteter, der ikke er udført.

Da midlerne ikke forfalder i henhold til 3-årsreglen bruges de i løbet af året til at finansiere Nordisk Ministerråds aktiviteter. 

7. Drift af sekretariat

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

I 2020 har Nordisk Ministerråds sekretariat haft ekstraordinære omkostninger til regnskabskonsulenter for i alt 4.819 t.kr. i forbindelse med styrkelsen af regnskabsaflæggelsen.

8. Finansielle indtægter og omkostninger

De finansielle indtægter og udgifter var i 2020 i høj grad påvirket af den høje volatilitet på de finansielle markeder.

For Nordisk Ministerråd betød den høje volatilitet både høje finansielle indtægter og omkostninger grundet institutionens likvide beholdninger og projektgæld i udenlandsk valuta.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

9. Ikke disponerede midler

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

I henhold til finansforordningen kan uudnyttede midler overføres til fremtidige år. 

10. Særlig tilgodehavende hos de nordiske lande

I 2001 besluttede medlemslandene, at likviditeten i Nordisk Ministerråd gennem en række år skulle reduceres, og betalinger udgørende 50 mDKK blev tilbageholdt i perioden 2001-2005.

I 2008 blev budgettet reduceret med yderligere 70 mDKK, således at den samlede reduktion er 120 mDKK.

Det blev yderligere besluttet, at den reducerede betaling skulle fremstå i en distribueret note pr. land.

Der er ikke sket yderligere reguleringer siden 2008.

Fra og med regnskabsåret 2020 er det besluttet at vise det reducerede beløb som et tilgodehavende på landene under aktiverne.

> Tilbage til Balance 31. december

11. Forudbetalt løn

Medarbejdere i Nordisk Ministerråd på nordiske vilkår har en forudbetalt løn. Den forudbetalte løn i balancen svarer til den forudbetalte januarløn, der bliver udbetalt ultimo december.

12. Øvrige tilgodehavender

Øvrige tilgodehavender består primært af tilgodehavende moms hos det danske udenrigsministerium.  

13. Egenkapital

> Tilbage til Balance 31. december

14. Hensættelser

Ved fraflytning af lejede lokaler er Nordisk Ministerråd forpligtiget til at genoprette lokalerne i deres oprindelige tilstand. Omkostninger hertil er estimeret til 2,9 mDKK.

> Tilbage til Balance 31. december

15. Projektgæld

Projektgælden fordeler sig på følgende måde i de forskellige ministerråd:

> Tilbage til Balance 31. december

En del af projektgælden består af mellemværender med de nordiske institutioner. Manglen på stærke kontroller omkring mellemværender med de nordiske institutioner, medførte at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Der etableres løbende kontrol, så den usikkerhed elimineres i regnskabsåret 2021.

16. Gæld til nærtstående parter

Gælden til Nordisk Ministerråd vedrører primært 2. rates betaling af årets disponering

> Tilbage til Balance 31. december

17. Eventualforpligtigelser

I et særligt tilfælde har en nordisk institution (Nordic Innovation) tilsagnsfuldmagt til at forpligte midler i kommende års budgetter, og i givet fald garanteres disse midler af ministerrådet op til et maksimalt beløb på 70 mNOK, fordelt med maksimalt 40 mNOK i 2021, 20 mNOK i 2022 og 10 mNOK i 2023. Ved normal drift indfries eventualforpligtigelser ikke.         

18. Omtale af betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning

I løbet af de første måneder af 2021 blev der opdaget fejludbetaling fra Nordisk Ministerråds Sekretariat. Fejlen er opstået som følge af et svagere kontrolmiljø omkring udbetalingsprocessen. Processen er efterfølgende styrket med kontroller. Da en del af pengene var brugt ved opdagelsen, er der indgået forlig med modtageren om dels en tilbagebetaling og dels erlæggelse af ydelser med nordisk nytte, således det endelige tab er minimeret.

Bilag 1

MR Samarbejdsministrene

MR-U

MR-S

MR-K

MR-FJLS

MR-JÄM

MR-NER

MR-MK

MR-A

MR-Finans

MR-LOV

Om denne publikation

Nordisk Ministerråd: Årsregnskab 2020

PolitikNord 2021:738
ISBN 978-92-893-7119-3 (PDF)
ISBN 978-92-893-7120-9 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2021-738

© Nordisk Ministerråd 2021

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org

Download eller bestil nordiske publikationer: https://www.norden.org/da/publikationer