MENU
Vid en tillbakablick på år 2020 i Nordiska Ministerrådet dominerar två ämnen: Covid-19 och arbetet med Vision 2030. Precis som för nästan alla andra organisationer och verksamheter i Norden, Europa och världen, har Covid-19 satt sin prägel också på det officiella nordiska samarbetet. Men, lyckligtvis är pandemin inte hela bilden.
Vision2030, om Norden som världens mest hållbara och integrerade region, godkändes i augusti 2019. Den ska leda till att det nordiska samarbetes fokus flyttas i riktning mot tre områden - ett Grönt Norden, ett Konkurrenskraftigt Norden och ett Socialt Hållbart Norden, med särskild satsning på klimatfrågor. En konkret förflyttning förverkligades i början av året då samarbetsministrarna godkände en indikativ budgetram för de fyra kommande åren, med väsentliga omfördelningar i linje med visionen. I september godkändes en tvärsektoriell handlingsplan för samarbetet, som är ett verktyg för att definiera, kommunicera och följa upp visionsarbetets viktigaste satsningar. Vision2030 genomsyrar den politiska aktiviteten på nordisk nivå.
I mars 2020 slog pandemin till, och redan snart efter det överskuggade den arbetet på många sätt. Inverkan på det vardagliga arbetet var omvälvande: vi övergick till distansarbete, både på alla ministermöten, och på sekretariatet. Men coronaviruset har också påverkat samarbetets agenda.
En mycket konkret samhällelig konsekvens av Covid-19 var att de öppna gränserna i Norden plötsligt stängdes. Efter 50 år av passfrihet i Norden försvann den fria rörligheten. Utvecklingen gjorde att Nordiska ministerrådets Gränshinderråd fick en ännu större roll än tidigare.
Under coronakrisen har Gränshinderrådet, i samarbete med de gränsregionala informationstjänsterna och informationstjänsten Info Norden, löpande samlat in rapporter om utmaningarna i gränsregionerna, som har ökat i takt med att länderna har skruvat upp kampen mot coronaviruset. Informationen har vidarebefordrats till de nordiska regeringarna.
Gränshinderrådet har också initierat åtgärder för att lösa problemen och kunnat bidra till att några hinder har uppmärksammats och åtgärdats. Bland annat har man nått en lösning på problematiken som berör socialförsäkring eller A-kassa vid hemarbete på grund av corona.
Pandemin har medfört stora ekonomiska utmaningar. Grön och inkluderande ekonomisk återhämtning har blivit ett ännu viktigare fokusområde i samarbetet. De nordiska näringsministrarna beslöt i september om en rad insatser som ska bidra till att få fart på ekonomin efter Covid-19. Initiativen stödjer hållbara lösningar, cirkulär ekonomi, digitalisering och innovation, och ska underlätta för nordiska företag att verka över gränserna. Sammanlagt handlar näringsministrarnas paket om åtta konkreta initiativ för åren 2021-2024 till ett värde av 250 miljoner DKK.
Vårt internationella engagemang har haft fortsatt tonvikt på närområdet med samarbete via våra kontor i Baltikum och nordvästra Ryssland. Samtidigt har vår närvaro blivit alltmer global. Arktis-programmet är ett viktigt stöd för Agenda2030 arbetet i norr och samarbetet med de nordiska ambassaderna har utvecklats. Utöver strategiska satsningar i bland annat Berlin, Washington och Beijing har drygt 50 ambassader världen över fått stöd för att med olika projekt och evenemang profilera Norden.
På nordiska samarbetets hemmaplan, i Norden Hus i Köpenhamn, har året varit utmanande på många sätt. I likhet med den offentliga sektorn i Danmark har vi arbetat nästan helt på distans. En del av medarbetarna har varit tvungna att klara sig utan både sina familjer i andra nordiska länder, och sina kollegor i Danmark.
Vi har också haft utmaningar med vår ekonomiförvaltning, och har gjort stora satsningar på den. Arbetet har varit krävande, men resultatet av ansträngningarna är gott.
År 2020 har inte varit lätt. Under ledning av Danmarks, Färöarnas och Grönlands gemensamma ordförandeskap i Nordiska ministerrådet har vi ändå under året visat att samarbetet inte knäcks av utmaningar och svårigheter. Både ministrar, tjänstemän och experter har haft tät kontakt med varandra under året, i många fall rentav tätare än under normala förhållanden.
De svårigheter vi har haft har gett oss ny kunskap och nya erfarenheter. När pandemin släpper sitt grepp om oss går vi stärkta ur krisen, med kursen och målsättningarna för samarbetet klart formulerade för de kommande åren.
Paula Lehtomäki
Generalsekreterare, Nordiska ministerrådet
Nordisk Ministerråds årsregnskab har i en periode været udfordret af en række forhold. Udfordringerne kulminerede i sidste halvdel af 2020, hvor Rigsrevisionen måtte afgive en afkræftende konklusion på årsregnskabet for 2019.
Siden da er der udfoldet betydelige anstrengelser for at kunne aflægge et retvisende årsregnskab for 2020. Anstrengelserne ligger blandt andet i tråd med Nordisk Ministerråds sekretariats ambition om at gøre tingene lidt enklere. Et af de tydelige resultater af denne tilgang er årsrapporten for 2020, som er væsentligt mindre omfangsrig end årsrapporten for 2018. Formålet er at gøre sekretariatets udarbejdelse af årsregnskabet, og ikke mindst regnskabslæsers anvendelse af årsregnskabet, lidt enklere.
Over årene har Nordisk Ministerråds projektadministration udviklet sig til både at have bund i gode og solide skabeloner og samtidigt kunne rumme en lang række undtagelser fra hovedreglerne. Administrativt har man strakt sig meget langt for at imødekomme individuelle behov i det enkelte projekt. Denne praksis har medført en vis uigennemskuelighed og forskellighed i administrationen af projektporteføljen. Som følge af dette er der opstået en række fejl i projektadministrationen, som i sidste ende var afgørende for Rigsrevisionens konklusion på årsregnskabet for 2019. Projekterne i 2020 er gennemgået omhyggeligt med særligt fokus på at sikre et retvisende regnskab for 2020. Selvom projekterne er rigtigt afspejlet i årsregnskabet for 2020, kan der stadig være forvaltningsmæssige udfordringer i en række af dem. Ambitionen for projektporteføljen er derfor at genetablere stærke interne processer og værktøjer, så risikoen for administrative fejl formindskes og projektforvaltningen samtidig bliver lidt enklere.
Udover fejl i projektporteføljen, kritiserede Rigsrevisionen i 2020 regnskabsforvaltningen generelt. De fremhævede blandt andet rod i bogføringen, manglende udligning af betalinger, manglende løbende styring af lønområdet og uoverensstemmelser i mellemregningen mellem Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. For at ”bringe orden i maskinrummet” er en lang række ressourcekrævende aktiviteter i gang, hvilket blandt andet har krævet både omfattende konsulentbistand og en organisatorisk styrkelse af økonomifunktionen. Det omfattende arbejde gennemføres i 2021 og fortsætter ind i 2022, med tanke på at forstærke regnskabsforvaltningen og gøre de administrative processer lidt enklere.
Udarbejdelsen af årsregnskabet for 2020 har omfattet en gennemgang af regnskabspraksis. På visse områder er praksis blevet ændret, så den i højere grad end tidligere, lever op til økonomireglementet og god regnskabsskik. På grund af den særlige situation omkring regnskabsåret 2019 og den ændrede regnskabspraksis, fremgår ingen sammenligningstal. I årsregnskabet for 2021 vil sammenligningstal være retvisende og oplysende, og derfor fremgå igen.
Gerner Oddershede
Chief Financial Officer, Nordisk Ministerråd
Til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd
Rigsrevisionen har revideret årsregnskabet for Nordisk Ministerråd for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, som anført i regnskabet.
Revisionens omfang har fulgt de mål, der er fastsat under § 4 i "Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd". Det vil sige, at revisionen er planlagt og udført således, at revisor er i stand til:
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråd aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020 samt af resultatet af Nordisk Ministerråds aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020 i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter.
Det er dog samtidig vores opfattelse, at Nordisk Ministerråd ikke har etableret forretningsgange og interne kontroller, som er tilstrækkelige til at sikre og understøtte, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler. Rigsrevisionen tager derfor forbehold for punkt 1 vedrørende manglende forretningsgange og interne kontroller.
Rigsrevisionen har ikke foretaget særskilt forvaltningsrevision eller juridisk-kritisk revision for regnskabsåret 1. januar- 31. december 2020. Det skyldes, at NMR har haft væsentlige udfordringer med at aflægge et korrekt regnskab for 2020, og først sent i 2020 og i første halvdel af 2021 har forsøgt at rette de fejl op, som medførte, at regnskabet for 2019 ikke kunne revideres. Dette har betydet, at Rigsrevisionen ikke har kunnet foretage en meningsfuld særskilt forvaltnings- eller juridisk-kritisk revision, da vi først medio 2021 kunne se, at NMR var i stand til at aflægge et reviderbart regnskab.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik.
Vores ansvar er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet". Rigsrevisor er uafhængig af Nordisk Ministerråd i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Nordisk Ministeråds økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Nordisk Ministerråds evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Nordisk Ministerråd, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse pa de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden made synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til de gældende regler i det Nordisk Ministeråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i det Nordisk Ministeråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
København, den 21. september 2021
Rigsrevisionen
CVR-nr. 77 80 61 13
Lone Strøm
Rigsrevisor
Henrik Lange
Kontorchef
Nordisk Ministerråds generalsekretær og afdelingschef i Nordisk Ministerråds administrationsafdeling har dags dato behandlet og godkendt årsberetningen for 2020 for Nordisk Ministerråd.
Det tilkendegives hermed, at årsberetningen er aflagt i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement og de af Nordisk Ministerråd udarbejdede forskrifter. Desuden tilkendegives:
København den 5. oktober 2021
Paula Lehtomäki
Generalsekretær,
Nordisk Ministerråd
Gerner Oddershede
Chief Financial Officer,
Nordisk Ministerråd
Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne i Nordisk Ministerråds Økonomireglement.
Regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år pånær nedenstående punkter, der beskriver hhv. ændring i praksis for indregning af "faglig administration", samt hvorfor årsrapporten for 2020 ikke indeholder sammenligningstal.
Årsrapporten er udarbejdet med fokus på de enkelte aktivitetsområder. De relevante aktivitetsområder er specificeret med note.
Da der ikke blev aflagt og revideret et årsregnskab for 2019, er der ingen sammenligningstal i 2020-regnskabet. Fra og med 2021-regnskabet vil sammenligningstal igen blive præsenteret, som en fast bestanddel af årsregnskabet.
Det er med virkning fra og med årsrapporten for 2020 besluttet at ændre regnskabspraksis vedrørende projekter af typen ”faglig administration”. Disse projekter er interne projekter, og Nordisk Ministeråd kan derfor beslutte at stoppe et givent projekt, da der ikke er skabt en berettiget forventning eller retlig forpligtelse til en ekstern tredjepart. På denne baggrund omkostningsføres disse projekter i takt med at omkostningerne hertil afholdes.
Alle indtægter og omkostninger vedrørende den aktuelle periode medregnes i resultatopgørelsen uanset betalingstidspunkt.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurs. Valutakursreguleringer, der opstår på grund af forskelle i valutakursen på transaktionsdagen og balancedagen, indgår i resultatopgørelsen.
Hvert lands bidrag til det samlede budget beregnes på baggrund af landets andel af landenes samlede bruttonationalindkomst. Landene betaler et beløb, der svarer til aktivitetsrammen med fradrag for løn, nettorenteindtægter og anden indkomst.
Projektmidler, der ikke er brugt inden for tre år efter tildelingen (forældede midler), tilbagebetales til landene i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomiske regler. Betalingen sker I forbindelse med tilbagebetalingen af årets overskud, hvis der træffes beslutning herom i forbindelse med godkendelse af årsrapporten.
Tilbageførte midler er midler, der er returneret fra aktiviteter, der enten har været udført til en lavere pris end det tildelte beløb, eller som ikke er gennemført. Alle returnerede midler, der ikke er forældede med hensyn til 3-års reglen, overføres til andre aktiviteter.
Ansatte hos Nordisk Ministerråd betaler et løngebyr i henhold til det interne gebyrsystem. Løngebyret medtages som finansiering af en del af den etablerede udgiftsramme for Nordisk Ministerråds aktiviteter.
Andre indtægter inkluderer poster af sekundær art i forhold til Nordisk Ministerråds hovedaktiviteter, herunder valutakursreguleringer
Finansielle indægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger og transaktioner i fremmed valuta.
Midler, der ikke anvendes i år (ubrugte midler), overføres til kommende års aktiviteter som overførte midler indtil andet aftales.
De nordiske lande har i 2001 og 2008 besluttet at sænke Nordisk Ministerråds likviditet med 120 mDKK. Landene er dog forpligtiget til at tilbagebetale pengene, hvis det påvirker driften af Nordisk Ministerråd.
Tilgodehavender måles til nominal værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter forudbetalte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Forventede tilbagebetalinger for året vises som en særskilt post under egenkapitalen. Forventede tilbagebetalinger indregnes som en forpligtigelse på tidspunktet for vedtagelse af årsregnskabet.
Gæld til leverandører samt anden gæld måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Der hensættes til fremtidige omkostninger, når Nordisk Ministerråd er forpligtiget til at afholde omkostningen, og det er sandsynligt at forpligtigelsen vil medføre anvendelse af økonomiske ressourcer. Forpligtigelsens størrelse afsættes til det beløb, som forpligtelsen anslås at være opfyldt.
Ikke disponerede midler på budgetposter overføres til det følgende regnskabsår.
Projektgæld optages i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har en retlig eller faktisk forpligtigelse samt at forpligtigelsen kan opgøres nøjagtigt.
(TDKK) | Note | 2020 | Budget 2020 |
INDTÆGTER | |||
Bidrag fra de nordiske lande | 1 | 954 048 | 954 048 |
Bidrag i alt | 954 048 | 954 048 | |
Forældede midler | 2 | 2 555 | - |
Afgift af løn | 3 | 14 575 | 13 499 |
Midler beskåret efter 15%-reglen | 4 | - | - |
Andre indtægter i alt | 17 130 | 13 499 | |
INDTÆGTER I ALT | 971 178 | 967 547 | |
UDGIFTER | |||
Projektomkostninger | 5 | 871 385 | 885 511 |
Tilbageførte midler (ej forfaldne) | 6 | (41 459) | - |
Drift af sekretariat (inkl. KOMM og PUB) | 7 | 87 033 | 82 036 |
UDGIFTER I ALT | 916 958 | 967 547 | |
FINANSIELLE POSTER | |||
Finansielle indtægter | 8 | 10 644 | - |
Finansielle udgifter | 8 | 7 022 | - |
FINANSIELLE POSTER I ALT | 3 622 | - | |
Ikke disponerede midler | 9 | (55 586) | - |
ÆNDRING I OVERFØRT MIDDEL | (55 586) | - | |
ÅRETS RESULTAT | 2 257 | - |
(TDKK) | Note | 2020 |
AKTIVER | ||
Særlig tilgodehavende hos de nordiske lande | 10 | 120 000 |
Finansielle anlægsaktiver | 120 000 | |
Indestående i bank | 99 681 | |
Likvide beholdninger | 99 681 | |
Personaletilgodehavender | 42 | |
Forudbetalt løn | 11 | 3 995 |
Øvrige tilgodehavender | 12 | 16 040 |
Periodeafgrænsningsposter | 1 874 | |
Omsætningsaktiver | 21 951 | |
AKTIVER | 241 632 |
(TDKK) | Note | 2020 |
PASSIVER | ||
Egenkapital | 13 | 49 992 |
Ikke disponerede midler | 9 | 70 909 |
Overførte midler | 70 909 | |
Leverandører | 7 280 | |
Skyldige omkostninger | 545 | |
Personaleforpligtelser | 5 967 | |
Hensættelser | 14 | 2 900 |
Projektgæld | 15 | 84 662 |
Gæld til nærtstående parter | 16 | 19 249 |
Øvrige skyldige poster | 128 | |
Kortfristet gæld | 120 731 | |
PASSIVER | 241 632 |
(TDKK)
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
Samlet bidrag i DKK | Andel | |
Danmark | 207 521 | 21,75 % |
Finland | 158 313 | 16,59 % |
Island | 14 517 | 1,52 % |
Norge | 265 352 | 27,81 % |
Sverige | 308 345 | 32,32 % |
SUM | 954 048 | 100 % |
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
2020 | |
MR-SAM | 2 287 |
MR-S | 28 |
MR-LOV | 83 |
MR-JÄM | 157 |
SUM | 2 555 |
I henhold til de økonomiske regler for Nordisk Ministerråd, er midler, der forbliver på et projekt i over tre år efter starten på disponeringsåret, forældede.
Ofte skyldes det, at det administrative organ ikke er i stand til at gennemføre hele projektet til tiden, eller at projektet gennemføres til lavere omkostninger end budgetteret.
Midlerne er en del af resultatet for Nordisk Ministerråd, der tilbagebetales til medlemslandene, hvis dette besluttes.
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
En stor del af de ansatte hos Nordisk Ministerråd er ansat under særlige vilkår som følge af institutionens status som en international organisation.
Dette betyder blandt andet, at de ansatte, der er ansat under særlige vilkår, ikke direkte bliver beskattet af deres indkomst, men i stedet betaler en intern afgift tilbage til Nordisk Ministerråd.
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
2020 | |
MR-SAM | - |
MR-Finans | - |
MR-S | - |
MR-K | - |
MR-MK | - |
MR-A | - |
MR-LOV | - |
I alt | - |
Midler, der er beskåret i henhold til finansreguleringens 15% regel, bruges til at reducere rammeudvidelsen på 35 mDKK, der blev implementeret i 2008. I alt er rammeudvidelsen reduceret med 35 mDKK pr. 31. december 2019.
Projektomkostninger fordeler sig på følgende måde i de forskellige ministerråd:
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
2020 | |
MR-SAM | 255 697 |
MR-U | 230 276 |
MR-S | 38 719 |
MR-K | 178 440 |
MR-FJLS | 42 778 |
MR-JÄM | 10 477 |
MR-NER | 130 264 |
MR-MK | 48 487 |
MR-A | 15 393 |
MR-Finans | 1 547 |
MR-LOV | 1 343 |
Projektomkostninger i alt | 953 421 |
Ministerrådets sekretariat budget (MS) | 82 036 |
Projektomkostninger i alt ekskl. MS | 871 385 |
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
2020 | |
MR-SAM | 18 749 |
MR-U | 2 755 |
MR-S | 7 087 |
MR-K | 3 255 |
MR-FJLS | 3 905 |
MR-JÄM | 271 |
MR-NER | 637 |
MR-MK | 2 502 |
MR-A | 1 836 |
MR-Finans | 56 |
MR-LOV | 407 |
SUM | 41 459 |
Tilbageførte midler er midler fra aktiviteter, der er afholdt til en lavere omkostninger end det tildelte beløb eller fra aktiviteter, der ikke er udført.
Da midlerne ikke forfalder i henhold til 3-årsreglen bruges de i løbet af året til at finansiere Nordisk Ministerråds aktiviteter.
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
2020 | |
INDTÆGTER | |
Salg af publikation | 2 629 |
Indtægter kommunikation | 2 393 |
Administrationsbidrag fra NR og NKF | 17 773 |
Øvrige indtægter | 1 100 |
INDTÆGTER I ALT | 23 895 |
UDGIFTER | |
Personalerelaterede omkostninger | 80 599 |
Lokaler og andre sekretariatsomkostninger | 10 739 |
Andre eksterne omkostninger | 19 590 |
UDGIFTER I ALT | 110 928 |
Årets drift af Sekretariat inkl. KOMM og PUB | (87 033) |
Årets budget | 82 036 |
Årets resultat | (4 997) |
I 2020 har Nordisk Ministerråds sekretariat haft ekstraordinære omkostninger til regnskabskonsulenter for i alt 4.819 t.kr. i forbindelse med styrkelsen af regnskabsaflæggelsen.
De finansielle indtægter og udgifter var i 2020 i høj grad påvirket af den høje volatilitet på de finansielle markeder.
For Nordisk Ministerråd betød den høje volatilitet både høje finansielle indtægter og omkostninger grundet institutionens likvide beholdninger og projektgæld i udenlandsk valuta.
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
2020 | |
+ Overført fra tidligere år | 15 323 |
+ Årets budget | 967 547 |
+ Tilbageført midler fra projekter | 41 459 |
- Anvendte midler | 953 421 |
Ikke disponerede midler i alt | 70 909 |
I henhold til finansforordningen kan uudnyttede midler overføres til fremtidige år.
I 2001 besluttede medlemslandene, at likviditeten i Nordisk Ministerråd gennem en række år skulle reduceres, og betalinger udgørende 50 mDKK blev tilbageholdt i perioden 2001-2005.
I 2008 blev budgettet reduceret med yderligere 70 mDKK, således at den samlede reduktion er 120 mDKK.
Det blev yderligere besluttet, at den reducerede betaling skulle fremstå i en distribueret note pr. land.
Der er ikke sket yderligere reguleringer siden 2008.
Fra og med regnskabsåret 2020 er det besluttet at vise det reducerede beløb som et tilgodehavende på landene under aktiverne.
> Tilbage til Balance 31. december
Reduktion i finansiering 2008 | Reduktion i finansiering for perioden 2001-2005 | I alt 2020 | |
Danmark | 15 526 | 11 090 | 26 616 |
Finland | 12 453 | 8 895 | 21 348 |
Island | 532 | 380 | 912 |
Norge | 20 419 | 14 585 | 35 004 |
Sverige | 21 070 | 15 050 | 36 120 |
TOTALT | 70 000 | 50 000 | 120 000 |
Medarbejdere i Nordisk Ministerråd på nordiske vilkår har en forudbetalt løn. Den forudbetalte løn i balancen svarer til den forudbetalte januarløn, der bliver udbetalt ultimo december.
Øvrige tilgodehavender består primært af tilgodehavende moms hos det danske udenrigsministerium.
> Tilbage til Balance 31. december
Overført resultat | Tilbagebetaling af rammeudvidelse | Reduktion i finansiering | I alt | |
Egenkapital pr. 31. december 2018 | 10 824 | 824 | (120 000) | (108 352) |
Bevægelser i 2019 (ej revideret) | (5 803) | 320 | (5 483) | |
Egenkapital pr. 1. januar 2020 efter korrektion | 5 021 | 1 144 | (120 000) | (113 835) |
Årets resultat | 2 257 | 2 257 | ||
Reklassifikation | 120 000 | 120 000 | ||
Foreslået tilbagebetaling | - | |||
Betalt i året | (1 144) | (1 144) | ||
Korrektion af projektgæld | 42 714 | |||
Total 31.12.2020 | 49 991 | - | - | 49 991 |
Ved fraflytning af lejede lokaler er Nordisk Ministerråd forpligtiget til at genoprette lokalerne i deres oprindelige tilstand. Omkostninger hertil er estimeret til 2,9 mDKK.
> Tilbage til Balance 31. december
Projektgælden fordeler sig på følgende måde i de forskellige ministerråd:
> Tilbage til Balance 31. december
2020 | |
MR-SAM | 80 939 |
MR-A | 8 864 |
MR-Finans | 35 |
MR-FJLS | 6 095 |
MR-K | 12 923 |
MR-JÄM | 6 574 |
MR-LOV | 1 790 |
MR-MK | 9 187 |
MR-NER | 10 403 |
MR-S | 26 955 |
MR-U | 8 410 |
Korrektion | -87 514 |
SUM | 84 662 |
En del af projektgælden består af mellemværender med de nordiske institutioner. Manglen på stærke kontroller omkring mellemværender med de nordiske institutioner, medførte at opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Der etableres løbende kontrol, så den usikkerhed elimineres i regnskabsåret 2021.
Gælden til Nordisk Ministerråd vedrører primært 2. rates betaling af årets disponering
> Tilbage til Balance 31. december
2020 | |
Gæld til Nordisk Kulturfond | 18 417 |
Gæld til Nordisk Råd Sekretariat | 832 |
SUM | 19 249 |
I et særligt tilfælde har en nordisk institution (Nordic Innovation) tilsagnsfuldmagt til at forpligte midler i kommende års budgetter, og i givet fald garanteres disse midler af ministerrådet op til et maksimalt beløb på 70 mNOK, fordelt med maksimalt 40 mNOK i 2021, 20 mNOK i 2022 og 10 mNOK i 2023. Ved normal drift indfries eventualforpligtigelser ikke.
I løbet af de første måneder af 2021 blev der opdaget fejludbetaling fra Nordisk Ministerråds Sekretariat. Fejlen er opstået som følge af et svagere kontrolmiljø omkring udbetalingsprocessen. Processen er efterfølgende styrket med kontroller. Da en del af pengene var brugt ved opdagelsen, er der indgået forlig med modtageren om dels en tilbagebetaling og dels erlæggelse af ydelser med nordisk nytte, således det endelige tab er minimeret.
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR Samarbejdsministrene | 267 083 000 | 293 304 644 | 255 696 647 | 37 607 996 | ||
Prioriteringsbudget | 90 254 000 | 105 490 922 | 86 496 554 | 18 994 368 | ||
Projekt og program | 90 254 000 | 105 490 922 | 86 496 554 | 18 994 368 | ||
1-8031 | 8031 | Havet - Blå vækst i nord | 5 085 000 | 6 038 304 | 4 448 388 | 1 589 916 |
1-8032 | 8032 | Bæredygtig turisme i nord | 5 085 000 | 5 085 000 | 5 084 000 | 1 000 |
1-8033 | 8033 | Unge mennesker i Norden | 5 085 000 | 5 085 000 | 5 085 000 | 0 |
1-8025 | 8025 | Vård på distans och e-recept över landgränser | 4 068 000 | 4 068 000 | 4 068 000 | 0 |
1-8026 | 8026 | Främjande av nordiska hållbarhetslösningar | 4 068 000 | 4 068 000 | 4 068 000 | 0 |
1-8027 | 8027 | Hållbara nordiska städer med fokus på klimatsmart mobilitet | 4 068 000 | 4 068 000 | 4 068 000 | 0 |
1-8028 | 8028 | Ungas sociala inkludering och delaktighet i utsatta områden | 3 051 000 | 3 051 000 | 3 051 000 | 0 |
1-8020 | 8020 | Blå og grønn bioøkonomi | 0 | 627 755 | 0 | 627 755 |
1-8021 | 8021 | Helse | 0 | 813 000 | 107 470 | 705 530 |
1-8022 | 8022 | Integration | 0 | 227 392 | 0 | 227 392 |
1-8012 | 8012 | Statistisk utredning över nordisk rörlighet och förmåner över gränserna | 0 | 64 000 | 0 | 64 000 |
1-8013 | 8013 | Forskarutbyte mellan de nordiska utrikespolitiska instituten | 0 | 35 000 | 0 | 35 000 |
1-8015 | 8015 | Ett innovativt och öppet Norden med välmående människor 2020 | 0 | 962 422 | 0 | 962 422 |
1-8016 | 8016 | Nordisk vägkarta för Blå Bioekonomi | 0 | 370 117 | 0 | 370 117 |
1-8008 | 8008 | Vækst | 0 | 25 676 | 25 676 | 0 |
1-8009 | 8009 | Velfærd | 0 | 471 401 | 471 401 | 0 |
1-8010 | 8010 | Værdier | 0 | 171 067 | 171 067 | 0 |
1-8011 | 8011 | Det blå Arktis | 0 | 81 000 | 81 000 | 0 |
2 234 921 | 8019 | Grønn omstilling og konkurransekraft i nordiske byregioner | 0 | 1 041 374 | 0 | 1 041 374 |
1-8210 | 8210 | Hållbar nordisk välfärd (avslutad) | 0 | 8 649 | 8 649 | 0 |
1-8410 | 8410 | Politiska prioriteringar (avslutad) | 1 962 000 | 4 046 176 | 750 000 | 3 296 176 |
1-8411 | 8411 | Politiske initiativer | 8 266 000 | 12 250 572 | 10 844 904 | 1 405 668 |
1-8412 | 8412 | Till disposition för MR-SAM | 2 117 000 | 2 631 944 | 2 400 000 | 231 944 |
1-8420 | 8420 | Profilering og positionering | 10 489 000 | 11 074 951 | 10 970 433 | 104 518 |
1-8510 | 8510 | Nye tværgående initiativer | 203 000 | 1 942 312 | 1 640 000 | 302 312 |
1-8520 | 8520 | Nordiska lösningar på globala samhällsutmaningar | 5 994 000 | 6 158 000 | 5 270 000 | 888 000 |
1-8530 | 8530 | MR-Digital | 15 458 000 | 15 769 811 | 8 628 568 | 7 141 244 |
1-8034 | 8034 | Sustainable Dialogue | 5 085 000 | 5 085 000 | 5 085 000 | 0 |
1-8035 | 8035 | Bæredygtig udvikling af Kystsamfund i Norden | 5 085 000 | 5 085 000 | 5 085 000 | 0 |
1-8036 | 8036 | Fra vision til virkelighed – fremtidens energiløsninger for isolerede områder | 5 085 000 | 5 085 000 | 5 085 000 | 0 |
Nordisk ministerråds fællesaktiviteter | 34 825 000 | 38 521 174 | 36 348 945 | 2 287 479 | ||
Projekt og program | 16 488 000 | 19 458 692 | 18 528 383 | 1 045 559 | ||
1-0425 | 425 | Bidrag til Grønland | 778 000 | 901 400 | 751 400 | 150 000 |
1-0435 | 435 | Generalsekreterarens disponeringsreserv | 443 000 | 521 263 | 512 500 | 8 763 |
1-0460 | 460 | Hållbar utveckling | 3 251 000 | 5 289 868 | 5 012 820 | 277 048 |
1-1011 | 1011 | Informationsaktiviteter | 3 072 000 | 3 211 027 | 3 173 198 | 37 829 |
1-1013 | 1013 | Statistik | 3 689 000 | 3 732 000 | 3 639 000 | 93 000 |
1-1036 | 1036 | Grænse- hindringer i Norden | 5 255 000 | 5 803 134 | 5 439 466 | 478 919 |
Strategiske partnerskaber | 18 337 000 | 19 062 482 | 17 820 562 | 1 241 920 | ||
1-0410 | 410 | Föreningarna Nordens Förbund | 4 283 000 | 4 283 000 | 4 283 000 | 0 |
1-1012 | 1012 | Norden I Fokus | 4 949 000 | 5 031 983 | 5 030 362 | 1 621 |
1-1030 | 1030 | Hallo Norden | 6 848 000 | 7 121 049 | 6 215 100 | 905 949 |
1-1050 | 1050 | Tjänstemannautbyte | 1 240 000 | 1 421 800 | 1 240 000 | 181 800 |
1-2534 | 2534 | Bidrag til Nordisk Sommeruniversitet (NSU) | 1 017 000 | 1 204 650 | 1 052 100 | 152 550 |
Internationalt samarbejde | 59 968 000 | 67 256 547 | 50 930 398 | 16 326 149 | ||
Projekt og program | 44 344 000 | 50 105 136 | 35 054 811 | 15 050 325 | ||
1-0820 | 820 | Nordens nærområdesamarbejde | 30 567 000 | 33 155 223 | 23 139 870 | 10 015 353 |
1-0980 | 980 | Partnerskab og grænseregionalt samarbejde | 594 000 | 754 208 | 109 208 | 645 000 |
1-0960 | 960 | NGO-verksamhet i Östersjöregionen | 0 | 100 434 | 0 | 100 434 |
1-0950 | 950 | Hvideruslandsaktiviteter (avslutad) | 0 | 0 | 0 | 0 |
1-0850 | 850 | Internationellt samarbete | 1 885 000 | 2 531 688 | 1 845 950 | 685 737 |
1-0870 | 870 | Arktiskt samarbetsprogram | 9 369 000 | 10 826 020 | 8 219 569 | 2 606 451 |
1-0990 | 990 | Samarbetet med Nordens grannar i Väst | 1 929 000 | 2 737 564 | 1 740 214 | 997 350 |
Institutioner | 15 624 000 | 17 151 411 | 15 875 587 | 1 275 824 | ||
1-0810 | 810 | MR-kontorer i Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland | 15 624 000 | 17 151 411 | 15 875 587 | 1 275 824 |
Aktiviteter med selvstendigt regnskab | 82 036 000 | 82 036 000 | 82 036 000 | 0 | ||
1-0180 | 180 | 82 036 000 | 82 036 000 | 82 036 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-U | 224 723 000 | 229 177 678 | 230 275 784 | -1 098 106 | ||
Projekt og program | 4 498 000 | 6 880 218 | 4 658 978 | 2 221 240 | ||
2-2505 | 2505 | Dispostionsmidler Uddannelse og forskning | 4 498 000 | 6 880 218 | 4 658 978 | 2 221 240 |
Strategiske partnerskaber | 122 766 000 | 124 838 460 | 128 157 806 | -3 319 346 | ||
2-2544 | 2544 | Det nordiske sprogsamarbejde | 7 397 000 | 7 622 229 | 7 263 888 | 358 341 |
2-3127 | 3127 | Politikudvikling voksnes læring | 8 326 000 | 8 330 724 | 8 326 000 | 4 724 |
2-2513 | 2513 | Nordplus | 80 650 000 | 81 192 251 | 86 405 163 | -5 212 911 |
2-2515 | 2515 | Nordic Master Programme | 5 706 000 | 7 006 255 | 5 505 755 | 1 500 500 |
2-3180 | 3180 | Nordisk Institut for Teoretisk fysik (NORDITA) | 8 397 000 | 8 397 000 | 8 397 000 | 0 |
2-3181 | 3181 | Nordisk Institut for sjørett (NIfS) | 2 504 000 | 2 504 000 | 2 504 000 | 0 |
2-3182 | 3182 | Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) | 3 966 000 | 3 966 000 | 3 966 000 | 0 |
2-3184 | 3184 | Nordisk vulkanologisk institut (NORDVULK) | 4 054 000 | 4 054 000 | 4 054 000 | 0 |
2-3185 | 3185 | Nordisk Samisk Institutt (NSI) | 1 766 000 | 1 766 000 | 1 736 000 | 30 000 |
Institutioner | 97 459 000 | 97 459 000 | 97 459 000 | 0 | ||
2-3100 | 3100 | NordForsk | 97 459 000 | 97 459 000 | 97 459 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-S | 42 331 000 | 50 413 920 | 38 719 399 | 11 694 522 | ||
Projekt og program | 11 753 000 | 19 330 235 | 7 641 399 | 11 688 837 | ||
3-4310 | 4310 | Projekmedel - Social- och hälsovårdspolitik | 4 844 000 | 7 232 708 | 1 692 830 | 5 539 878 |
3-4311 | 4311 | Nordisk helsesamarbejde – opfølgning af Bo Könbergs rapport | 3 447 000 | 5 201 756 | 2 773 568 | 2 428 188 |
3-4312 | 4312 | Nordisk socialsamarbejde | 3 462 000 | 6 895 771 | 3 175 000 | 3 720 771 |
Strategiske partnerskaber | 11 792 000 | 11 797 685 | 11 792 000 | 5 685 | ||
3-4320 | 4320 | Rådet för nordiskt samarbete om funktionshinder | 1 219 000 | 1 219 000 | 1 219 000 | 0 |
3-4340 | 4340 | Nomesko og Nososko | 2 054 000 | 2 054 000 | 2 054 000 | 0 |
3-4382 | 4382 | Nordisk Institut for Odontolologiske Materialer | 8 519 000 | 8 524 685 | 8 519 000 | 5 685 |
Institutioner | 18 786 000 | 19 286 000 | 19 286 000 | 0 | ||
3-4380 | 4380 | Nordiskt Välfärdscenter (NVC) | 18 786 000 | 18 786 000 | 18 786 000 | 0 |
3-4381 | 4381 | Nor. högsk.för folkhälsov (NHV), nedlagd | 0 | 500 000 | 500 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-K | 180 255 000 | 186 422 056 | 178 440 258 | 7 981 798 | ||
Projekt og program | 20 641 000 | 24 779 131 | 20 200 210 | 4 578 921 | ||
4-2203 | 2203 | Dispostionsmidler Kultur | 727 000 | 1 063 210 | 913 210 | 150 000 |
4-2206 | 2206 | Nordisk Råds priser | 4 446 000 | 4 452 998 | 4 146 000 | 306 998 |
4-2208 | 2208 | Strategisk satsninger | 11 427 000 | 15 120 509 | 11 100 000 | 4 020 509 |
4-2234 | 2234 | Samisk samarbeid | 4 041 000 | 4 142 414 | 4 041 000 | 101 414 |
Strategiske partnerskaber | 111 860 000 | 113 888 925 | 110 486 048 | 3 402 877 | ||
4-2205 | 2205 | Nordisk kulturfond | 36 916 000 | 36 916 000 | 36 916 000 | 0 |
4-2212 | 2212 | Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBRUK) | 6 489 000 | 7 594 502 | 6 353 184 | 1 241 317 |
4-2222 | 2222 | Nordisk Film- och TV-fond | 28 352 000 | 28 364 994 | 28 352 000 | 12 994 |
4-2228 | 2228 | NORDICOM | 3 112 000 | 3 112 000 | 3 112 000 | 0 |
4-2251 | 2251 | Kultur- og Kunstprogrammet | 17 140 000 | 17 144 995 | 17 145 003 | -9 |
4-2253 | 2253 | Nordisk oversætterstøtte | 3 448 000 | 3 448 000 | 3 448 000 | 0 |
4-2254 | 2254 | Mobilitets- og residensprogram | 12 103 000 | 12 103 000 | 11 360 739 | 742 261 |
4-2232 | 2232 | Prioritade verksamheter | 4 300 000 | 5 205 435 | 3 799 121 | 1 406 314 |
Institutioner | 47 754 000 | 47 754 000 | 47 754 000 | 0 | ||
4-2270 | 2270 | Nordens hus i Reykjavik | 11 946 000 | 11 946 000 | 11 946 000 | 0 |
4-2272 | 2272 | Nordens hus på Färöarna | 14 265 000 | 14 265 000 | 14 265 000 | 0 |
4-2274 | 2274 | Nordens institut på Åland | 3 104 000 | 3 104 000 | 3 104 000 | 0 |
4-2277 | 2277 | Nordens institut på Grönland (NAPA) | 6 685 000 | 6 685 000 | 6 685 000 | 0 |
4-2548 | 2548 | Kulturkontakt Nord (tidl. NIFIN) | 11 754 000 | 11 754 000 | 11 754 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-FJLS | 43 926 000 | 48 040 815 | 42 778 326 | 5 262 489 | ||
Projekt og program | 14 614 000 | 18 728 815 | 13 466 326 | 5 262 489 | ||
5-6420 | 6420 | Ny nordisk Mad | 955 000 | 2 260 815 | 2 224 454 | 36 361 |
5-6610 | 6610 | Projektmedel - Fiskeri | 6 660 000 | 7 216 970 | 5 969 931 | 1 247 039 |
5-6510 | 6510 | Projektmidler Jordbrug | 403 000 | 416 433 | 335 300 | 81 133 |
5-6310 | 6310 | Projektmidler Skovbrug | 326 000 | 422 356 | 419 000 | 3 356 |
5-6810 | 6810 | Projektmedel – Levnedsmidler | 5 677 000 | 7 797 687 | 3 924 641 | 3 873 045 |
5-6830 | 6830 | Nordisk handlingsplan for bedre helse og livskvalitet | 593 000 | 614 554 | 593 000 | 21 554 |
Strategiske partnerskaber | 6 924 000 | 6 924 000 | 6 924 000 | 0 | ||
5-6520 | 6520 | Nordisk kontaktorgan for jordbrugsforskning | 941 000 | 941 000 | 941 000 | 0 |
5-6581 | 6581 | Samnordisk skogsforskning, SNS | 5 983 000 | 5 983 000 | 5 983 000 | 0 |
Institutioner | 22 388 000 | 22 388 000 | 22 388 000 | 0 | ||
5-6585 | 6585 | Nordisk Genrresource Center (NordGen) | 22 388 000 | 22 388 000 | 22 388 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-JÄM | 11 671 000 | 12 260 661 | 10 477 495 | 1 783 166 | ||
Projekt og program | 8 944 000 | 9 533 661 | 7 750 495 | 1 783 166 | ||
6-4410 | 4410 | Projektmedel - Jämställdhet | 3 856 000 | 4 445 636 | 3 203 335 | 1 242 301 |
6-4411 | 4411 | Strategisk satsninger LGBTI | 2 034 000 | 2 034 000 | 1 493 160 | 540 840 |
6-4420 | 4420 | MR-JÄMs stödordning | 3 054 000 | 3 054 025 | 3 054 000 | 25 |
Strategiske partnerskaber | 2 727 000 | 2 727 000 | 2 727 000 | 0 | ||
6-4480 | 4480 | Nordisk information för kunskap om kön (NIKK) | 2 727 000 | 2 727 000 | 2 727 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-NER | 131 921 000 | 132 677 911 | 130 263 591 | 2 414 319 | ||
Projekt og program | 16 048 000 | 16 799 543 | 14 640 591 | 2 158 951 | ||
7-5140 | 5140 | Projektmidler Näring | 5 085 000 | 5 790 261 | 3 962 442 | 1 827 819 |
7-5141 | 5141 | Projektmidler Energi | 3 717 000 | 3 703 282 | 3 461 356 | 241 926 |
7-5143 | 5143 | Projektmidler Regional | 7 246 000 | 7 306 000 | 7 216 794 | 89 206 |
Strategiske partnerskaber | 31 015 000 | 31 020 368 | 30 765 000 | 255 368 | ||
7-5280 | 5280 | Nordiska Projektexportfonden (Nopef) | 15 706 000 | 15 706 000 | 15 706 000 | 0 |
7-5151 | 5151 | NORA | 6 883 000 | 6 883 000 | 6 883 000 | 0 |
7-5160 | 5160 | Grænsekomiteer | 8 426 000 | 8 431 368 | 8 176 000 | 255 368 |
Institutioner | 84 858 000 | 84 858 000 | 84 858 000 | 0 | ||
7-3220 | 3220 | Nordisk Energiforskning (NEF) | 9 115 000 | 9 115 000 | 9 115 000 | 0 |
7-5180 | 5180 | Nordisk Innovation (NI) | 65 450 000 | 65 450 000 | 65 450 000 | 0 |
7-6180 | 6180 | Nordregio | 10 293 000 | 10 293 000 | 10 293 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-MK | 47 555 000 | 51 261 740 | 48 486 731 | 2 775 009 | ||
Projekt og program | 32 245 000 | 35 951 740 | 33 176 731 | 2 775 009 | ||
8-3310 | 3310 | Projektmedel - Miljö | 5 085 000 | 4 914 193 | 3 324 628 | 1 589 565 |
8-3311 | 3311 | Miljøsektorens arbejdsgrupper | 26 294 000 | 29 812 548 | 28 636 103 | 1 176 444 |
8-3312 | 3312 | Nordisk Råds miljøpris | 866 000 | 1 225 000 | 1 216 000 | 9 000 |
Strategiske partnerskaber | 15 310 000 | 15 310 000 | 15 310 000 | 0 | ||
8-3320 | 3320 | NEFCOS Miljøudviklingsfond | 10 170 000 | 10 170 000 | 10 170 000 | 0 |
8-6720 | 6720 | SVANEN – Nordisk miljömärkning | 5 140 000 | 5 140 000 | 5 140 000 | 0 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-A | 15 223 000 | 17 293 566 | 15 392 789 | 1 900 777 | ||
Projekt og program | 8 225 000 | 10 295 404 | 8 394 789 | 1 900 615 | ||
9-4110 | 4110 | Prosjektmedel – Arbejdsliv | 1 726 000 | 2 750 352 | 1 234 978 | 1 515 374 |
9-4111 | 4111 | Arbejdsliv fasteudvalg | 4 774 000 | 5 757 889 | 5 505 397 | 252 492 |
9-4130 | 4130 | Informationsprojektet | 1 725 000 | 1 787 163 | 1 654 414 | 132 749 |
Strategiske partnerskaber | 3 381 000 | 3 381 000 | 3 381 000 | 0 | ||
9-4120 | 4120 | Nordjobb | 3 381 000 | 3 381 000 | 3 381 000 | 0 |
Institutioner | 3 617 000 | 3 617 162 | 3 617 000 | 162 | ||
9-4180 | 4180 | Nordiska Institutionen för Vidareutbildning inom Arbetsmiljöområdet (NIVA) | 3 617 000 | 3 617 162 | 3 617 000 | 162 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-Finans | 1 634 000 | 1 791 875 | 1 546 775 | 245 100 | ||
Projekt og program | 1 634 000 | 1 791 875 | 1 546 775 | 245 100 | ||
10-5210 | 5210 | Ekonomi- och Finanspolitik | 1 634 000 | 1 791 875 | 1 546 775 | 245 100 |
Budgetpost | BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | ||
MR-LOV | 1 225 000 | 1 684 991 | 1 342 866 | 342 125 | ||
Projekt og program | 1 225 000 | 1 684 991 | 1 342 866 | 342 125 | ||
11-7110 | 7110 | Projektmedel - Lagstiftning | 1 225 000 | 1 684 991 | 1 342 866 | 342 125 |
BUDGET 2020 | Midler til rådighed | Anvendte midler i alt | Ikke disp. midler pr. 31.12.2020 | |
TOTAL | 967 547 000 | 1 024 329 856 | 953 420 660 | 70 909 196 |
PolitikNord 2021:738
ISBN 978-92-893-7119-3 (PDF)
ISBN 978-92-893-7120-9 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2021-738
© Nordisk Ministerråd 2021
Det nordiske samarbejde
Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.
Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.
Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.
Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org
Download eller bestil nordiske publikationer: https://www.norden.org/da/publikationer