MENU
Nordisk Ministerråds budget for 2021 er specielt på flere måder.
Det er det første budget under Vores vision 2030 og det første med et fireårigt perspektiv. Budgettet er desuden udarbejdet midt i den usikkerhed, som corona-epidemien har ført med sig.
Vores vision for 2030, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region, blev vedtaget af statsministrene i august 2019. Budskabet var tydeligt: Man ville hæve ambitionsniveauet for det nordiske samarbejde og sætte fokus på vor tids store udfordringer inden for miljø og klima. Det kræver omprioriteringer og et skærpet fokus i vores arbejde. Som et led i dette arbejde tog samarbejdsministrene i starten af 2020 en beslutning om en historisk omfordeling af budgettet. Formålet er at opnå en bedre balance mellem de strategiske prioriteringer for 2021-2024: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.
Den anden store forandring er, at Nordisk Ministerråd fra og med 2021 arbejder ud fra et mere langsigtet perspektiv med afsæt i det budget, der nu vedtages for 2021, og den prognose, der foreligger for 2022-2024. Det skaber de nødvendige forudsætninger for et langsigtet arbejde og styrker dermed gennemførelsen af Vores vision 2030.
Gennemførelsen af visionen støttes af den handlingsplan for Vores vision, der blev vedtaget i forbindelse med Nordisk Råds session i slutningen af oktober 2020. Formålet er, at man i de kommende fire år tydeligt skal kunne fremvise indsatser, som bidrager til opnåelsen af visionens mål, samt at styrke et tværsektorielt perspektiv i hele Nordisk Ministerråds virksomhed. Arbejdet omfatter også udarbejdelsen af målbare mål og indikatorer, som gør det muligt at følge op på effekter og resultater på en tydelig måde. Det årlige budget beskriver i nærmere detaljer, hvordan de konkrete aktiviteter og indsatser, der finansieres, bidrager til opfyldelsen af visionens mål.
I arbejdet med at gennemføre Vores vision 2030 har alle de nordiske ministerråd og nordiske institutioner været med til at identificere de mål og behov for satsninger, der er nødvendige for at realisere visionen. Dialogmøderne med civilsamfundet, blandt andet med unge i alle de nordiske lande, har også udgjort et vigtigt fundament for arbejdet.
Hele vejen gennem arbejdet med at gennemføre Vores vision 2030 har der været en aktiv dialog mellem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. En god og strategisk dialog med Nordisk Råd styrker forudsætningerne for at nå visionens mål, og Nordisk Råds input har sat et tydeligt aftryk på hele processen med at udarbejde budgettet for 2021.
Midt i arbejdet med visionen ramte Covid-19, og vi befinder os nu i en situation, som vil indebære større udfordringer – men også muligheder – for det nordiske samarbejde i de kommende år. Samarbejdsministrene er enige om at holde fast i den langsigtede vision og dens mål. Jeg kan konstatere, at mange af de områder, der er blevet sat tydeligt fokus på, siden visionen blev vedtaget, fx en grøn og socialt bæredygtig omstilling faciliteret af innovation og konkurrenceevne, også er effektive værktøjer til at håndtere den krise, som Covid-19 har medført. Det nordiske samarbejde er dermed godt rustet til fremtiden.
Paula Lehtomäki
Generalsekretær for Nordisk Ministerråd
I efteråret 2020 blev der gennemført politiske forhandlinger mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om ministerrådets budgetforslag, som resulterede i følgende ændringer/præciseringer i budget 2021:
Nordisk Ministerråds ramme for 2021 er i alt 969.023 TDKK (2021-niveau), som er uændret realramme i forhold til budget 2020.
Rammen kan specificeres således:
Sammensætningen af den samlede ramme | TDKK | |
Vedtaget budget 2021 i 2020-niveau | 967.547 | |
Prisomregningseffekt til 2021-niveau | 18.373 | |
Valutaomregningseffekt | -16.897 | |
Total i 2021 priser | 969.023 |
Effekten af prisopregningen i budget 2021 betyder en inflationskompensation på 18.373 TDKK, svarende til en gennemsnitlig prisopregningsprocent på ca. 1,9 %. Effekten af valutaomregningen til DKK af institutionernes bevillinger i national valuta betyder en nedjustering af budgettet på 16.897 TDKK. Det skal dog understreges, at det ikke har nogen realvirkning på budgettets størrelse (og landenes indbetalinger) eller på størrelsen af institutionernes bevillinger. Valutakurserne benyttes alene til at omregne institutioners bevillinger, som udbetales i domicillandets valuta, til DKK.
Budget | Budget | Difference | ||||
2021 | 2020 | Nom. | Korr. | |||
1. | MR Samarbejdsministrene | 273.992 | 258.114 | 15.878 | 9.333 | |
a. | Fremme af et grønt, et konkurrencedygtigt og et bæredygtigt Norden | 128.930 | 108.906 | 20.024 | -25.376 | |
b. | Internationalt samarbejde | 56.176 | 59.968 | -3.792 | -3.968 | |
i. Heraf kontorerne* | 14.876 | 15.624 | -748 | -924 | ||
c. | Sekretariatsfunktioner | 88.886 | 89.240 | -354 | -1.323 | |
i. Heraf sekretariatet (NMRS) | 81.680 | 82.036 | -356 | -1.325 | ||
2. | MR Uddannelse og Forskning | 207.550 | 224.723 | -17.173 | -13.057 | |
a. | Generelle forsknings- og uddannelsesinitiativer | 1.000 | 4.498 | -3.498 | -3.498 | |
b. | Politikudvikling mv. | 17.034 | 15.723 | 1.311 | 1.087 | |
c. | Mobilitets- og netværksprogrammer | 78.299 | 86.356 | -8.057 | -9.366 | |
d. | NordForsk (institution) | 109.421 | 97.459 | 11.962 | 17.641 | |
e. | Forskning i øvrigt | 1.796 | 20.687 | -18.891 | -18.921 | |
3. | MR Social- og Helsepolitik | 41.124 | 42.331 | -1.207 | -1.594 | |
i. Heraf Nordens Velfærdscenter (institution) | 18.265 | 18.786 | -521 | -714 | ||
4. | MR Kultur | 163.433 | 173.766 | -10.333 | -11.908 | |
a. | Generelle kultursatsninger | 48.355 | 53.516 | -5.161 | -5.763 | |
b. | Film og Media | 31.840 | 31.464 | 376 | -156 | |
c. | Kunstområdet | 31.585 | 32.691 | -1.106 | -1.634 | |
d. | Nordiske Kulturhuse (institutioner) | 44.865 | 47.754 | -2.889 | -2.737 | |
e. | Andre kultursatsninger | 6.788 | 8.341 | -1.553 | -1.618 | |
5. | MR Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug | 45.199 | 43.926 | 1.273 | 915 | |
a. | Fiskeri | 6.660 | 6.660 | 0 | 0 | |
b. | Jord- og Skovbrug | 30.399 | 30.041 | 358 | 0 | |
i. Heraf NordGen (institution) | 22.628 | 22.388 | 240 | 0 | ||
c. | Levnedsmidler | 6.270 | 6.270 | 0 | 0 | |
6. | MR Ligestilling og LGBTI | 11.414 | 11.671 | -257 | -302 | |
7. | MR Bæredygtig Vækst | 133.146 | 131.921 | 1.225 | 4.891 | |
a. | Erhverv | 84.729 | 86.241 | -1.512 | 2.072 | |
i. Heraf Nordisk Innovation (institution) | 71.680 | 65.450 | 6.230 | 9.950 | ||
b. | Energi | 15.551 | 12.832 | 2.719 | 3.168 | |
i. Heraf Nordisk Energiforskning (institution) | 8.666 | 9.115 | -449 | 0 | ||
c. | Regional | 32.866 | 32.848 | 18 | -349 | |
i. Heraf Nordregio (institution) | 10.293 | 10.293 | 0 | -109 | ||
8. | MR Miljø og Klima | 60.023 | 47.555 | 12.468 | 12.221 | |
9. | MR Arbejdsliv | 14.431 | 15.223 | -792 | -893 | |
i. Heraf NIVA (institution) | 3.661 | 3.617 | 44 | 0 | ||
10. | MR Økonomi- og Finanspolitik | 1.592 | 1.634 | -42 | -42 | |
11. | MR for justitsspørgsmål | 1.193 | 1.225 | -32 | -32 | |
12. | MR Digitalisering | 15.926 | 15.458 | 468 | 468 | |
Totalt nordisk budget | 969.023 | 967.547 | 1.476 | 0 | ||
*Ministerrådets kontorer i Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland |
Nordisk Ministerråd er et formelt samarbejde mellem de nordiske regeringer. Ministerrådets arbejde reguleres af Helsingforsaftalen fra 1971.
Formandskabet for Nordisk Ministerråd går på tur mellem medlemslandene fra år til år. I 2021 overtager Finland formandskabet efter Danmark.
Det er de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM), der har det overordnede ansvar for at koordinere arbejdet i Nordisk Ministerråd. Samarbejdet foregår i ti fagministerråd samt et ad hoc-ministerråd for digitalisering.
Vores vision 2030: Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region
De nordiske lande vedtog i august 2019 en ny vision for Nordisk Ministerråd om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.
Visionen har ført til omprioriteringer og satsninger for at sikre, at alt arbejde tydeligt støtter de tre strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.
Alt arbejde i Nordisk Ministerråd skal bidrage til gennemførelsen af Vores vision 2030 og de tre strategiske prioriteringer. I arbejdet med at gennemføre Vores vision 2030 har alle de nordiske ministerråd og nordiske institutioner været med til at identificere de mål og behov for satsninger, der er nødvendige for at realisere visionen i den kommende 4-årsperiode. Nordisk Råd er kommet med input vedrørende de emner, de betragter som prioriterede, og der har været en løbende dialog om disse i forbindelse med budgetarbejdet. Der har også været dialogmøder med civilsamfundet, blandt andet unge i alle de nordiske lande.
På baggrund af disse input vedtog samarbejdsministrene 12 overordnede mål for de strategiske prioriteringer samt en ændring af budgetfordelingen i februar 2020. Beslutningen indebærer, at der foretages en omfordeling mellem ministerrådene for at styrke grønne initiativer og på den måde opnå en bedre balance mellem de tre strategiske prioriteringer i visionen. Omfordelingen af midler indfases gradvist i perioden 2021-2024.
Når indfasningen er gennemført, omfordeles cirka 170 MDKK i 2024, hvilket svarer til over 1/6 af Nordisk Ministerråds samlede årlige budget på omkring 1 milliard DKK. Især det grønne område styrkes med over 100 MDKK i 2024, når omfordelingen er slået helt igennem, men allerede i 2021 vil der være en væsentlig satsning på grønne aktiviteter.
Arbejdet med at sikre, at det nordiske samarbejde bidrager til at gennemføre Vores vision 2030, er i fokus i Nordisk Ministerråds arbejde og budget for 2021. Den samlede ramme for det nordiske budget er uforandret i forhold til 2020.
I budgettet for 2021 fremgår det i indledningen til hver post i budgettet, hvordan aktiviteterne og indsatserne i Nordisk Ministerråds arbejde bidrager til visionens mål. Ved udarbejdelsen af budgettet for hver enkelt budgetpost er der desuden taget stilling til, om der er indsatser under disse, der bidrager til de tværgående prioriteringer om ligestilling, bæredygtighed (Agenda 2030) samt børn og unge.
For at styrke det tværsektorielle samarbejde om at nå visionens mål er der blevet udarbejdet en tværgående handlingsplan for 2021-2024. Formålet er, at man tydeligt skal kunne fremvise indsatser, som bidrager til opnåelsen af visionens mål, samt at styrke et tværsektorielt perspektiv i hele Nordisk Ministerråds virksomhed. Arbejdet omfatter også udarbejdelsen af målbare mål og indikatorer, som gør det muligt at følge op på effekter og resultater. Handlingsplanen indeholder en særlig satsning på tværsektorielt samarbejde i form af en pulje på 40 MDKK om året, som MR-SAM fordelte i forbindelse med, at handlingsplanen formelt blev vedtaget i november 2020. Handlingsplanen kan læses i sin helhed her.
For at støtte gennemførelsen af den nye vision og handlingsplan har MR-SAM vedtaget de foreløbige økonomiske rammer for 2022 til 2024. Rammerne er foreløbige, eftersom de er betingede af de nationale parlamenters årlige godkendelse.
(MDKK, PL20) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
MR-SAM | 251,625 | 227,445 | 220,320 | 215,195 | 203,070 |
MR-Digital | 15,458 | 15,926 | 17,051 | 18,176 | 19,301 |
MR-U | 224,723 | 211,666 | 204,416 | 197,166 | 189,916 |
MR-S | 42,331 | 40,737 | 40,237 | 39,737 | 39,237 |
MR-K | 180,255 | 161,858 | 154,608 | 147,358 | 140,108 |
MR-FJLS | 43,926 | 44,841 | 46,591 | 47,341 | 49,091 |
MR-Jäm | 11,671 | 11,369 | 11,369 | 11,369 | 11,369 |
MR-vækst (næring) | 86,241 | 88,313 | 91,313 | 94,313 | 98,313 |
MR-vækst (energi) | 12,832 | 16,000 | 19,000 | 22,000 | 26,000 |
MR-vækst (regional) | 32,848 | 32,499 | 32,999 | 33,499 | 33,999 |
MR-MK | 47,555 | 59,776 | 73,026 | 85,276 | 101,526 |
MR-A | 15,223 | 14,330 | 13,830 | 13,330 | 12,830 |
MR-Finans | 1,634 | 1,592 | 1,592 | 1,592 | 1,592 |
MR-lov | 1,225 | 1,193 | 1,193 | 1,193 | 1,193 |
Reserveret pulje | 40,000 | 40,000 | 40,000 | 40,000 | |
Total | 967,547 | 967,547 | 967,547 | 967,547 | 967,547 |
Budgettet for 2021 er udarbejdet på baggrund af fagministerrådenes bidrag til prioriteringer og blev præsenteret i form af generalsekretærens budgetforslag i juni 2020. Forslaget blev derefter sendt til høring i de nordiske lande. Samarbejdsministrene vedtog budgetforslaget i september 2020. Det endelige budget for 2021 og handlingsplanen for 2021-2024 blev derefter vedtaget af de nordiske samarbejdsministre i november 2020 efter drøftelser med Nordisk Råd. Nordisk Råd vedtog budgetanbefalingen i december 2020.
Resultatopfølgning og evalueringer er vigtige værktøjer i budgetprocessen i Nordisk Ministerråd. De giver mulighed for, at den viden, der produceres, bliver brugt som grundlag for nye politiske initiativer. Under de enkelte ministerråds indledninger i budgetbogen og på de enkelte budgetposter fremgår en resultatberetning for anvendelsen af midlerne. Resultatberetninger og evalueringer forventes i stigende grad at ligge til grund for den fremtidige fordeling af midler i det nordiske budget. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2021 er 2019 det senest afsluttede regnskabsår, der dermed kan resultatopfølges på. I 2019 var der på tværs af alle ministerråd samlet set ca. 430 politisk vedtagne målsætninger. Heraf vurderes ca. 99 % at være enten opfyldte eller delvist opfyldte, og 1 % vurderes at være ikke opfyldte, jf. nedenstående figur.
Nordisk Ministerråds budget finansieres hovedsageligt af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til det samlede budget fratrukket afgift på løn, nettorenteindtægter og øvrige indtægter, jf. nedenstående tabel. Landenes indbetalinger sker i henhold til en fordelingsnøgle, som er beregnet på baggrund af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år (2017 og 2018 i budget 2021).
INDTÆGTER | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | ||||
TDKK (årets priser) | Budget | Ford. nøgle | Budget | Ford. nøgle | Budget | Ford. nøgle | Budget | Ford. nøgle |
Afgift på løn | 13.500 | 13.500 | 13.500 | 13.500 | ||||
Øvrige indtægter (f.eks. renter) | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||
Landenes bidrag | 937.362 | 943.179 | 954.047 | 955.523 | ||||
Danmark | 197.783 | 21,1__% | 201.840 | 21,4__% | 207.521 | 21,8__% | 208.304 | 21,8__% |
Finland | 150.915 | 16,1__% | 155.625 | 16,5__% | 158.313 | 16,6__% | 159.572 | 16,7__% |
Island | 9.374 | 1,0__% | 12.261 | 1,3__% | 14.517 | 1,5__% | 15.288 | 1,6__% |
Norge | 283.083 | 30,2__% | 267.863 | 28,4__% | 265.352 | 27,8__% | 265.635 | 27,8__% |
Sverige | 296.206 | 31,6__% | 305.590 | 32,4__% | 308.345 | 32,3__% | 306.723 | 32,1__% |
Sum | 950.862 | 100__% | 956.679 | 100__% | 967.547 | 100__% | 969.023 | 100__% |
Det er besluttet i Overenskomsten om adgang til videregående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Nordisk Ministerråds budget. Beslutningen påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står uden for betalingsordningen. I Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges bidrag til Nordisk Ministerråds budget tages der således hensyn til landenes gensidige betalinger, som vedrører betalingsordningen. Det er i 2018 besluttet at forlænge overenskomsten indtil videre.
Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land, hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under artikel 1 i overenskomsten. Forskningsuddannelser samt studerende på uspecificeret højere uddannelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget.
Den årlige erstatning pr. studerende er 31.954 DKK i 2021.
Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studiestøttemyndigheder, som ligger til grund for beregningen af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen.
Betalingsordning, højere uddannelse TDKK | ||||
Budget 2018 | Budget 2019* | Budget 2020 | Budget 2021 | |
Danmark | -77.718 | -74.000 | -62.983 | -59.627 |
Finland | 43.689 | 54.084 | 53.985 | 51.119 |
Island | 0 | 0 | 0 | 0 |
Norge | 50.375 | 50.160 | 43.655 | 43.594 |
Sverige | -16.346 | -30.244 | -34.657 | -35.086 |
Sum | 0 | 0 | 0 | 0 |
*Inkluderet i beløbene er forslag til korrektion for diskrepansen 2014-2018 |
Nedenfor vises landenes indbetalinger til Nordisk Ministerråd i det enkelte lands valuta med udgangspunkt i de af samarbejdsministrene godkendte budgetvalutakurser. Beløbene inkluderer betalingsordningen for videregående uddannelse.
Budget 2021 – Landenes bidrag i national valuta | |
Danmark | 148.677 DKK |
Finland | 28.243 EUR |
Island | 305.760 ISK |
Norge | 435.534 NOK |
Sverige | 382.587 SEK |
En måde at undersøge udviklingen i Nordisk Ministerrådets budget over lang sigt på er at sammenligne budgettet med de nordiske landes samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det nordiske BNP er summen af BNP i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Nedenstående graf viser budgettets andel af det nordiske BNP siden 1995, og det viser, at ministerrådets budget sammenlignet med BNP falder i perioden.
Sammenligningen er foretaget for perioden 1995-2019, og år 1995 er sat til indeks 100. Periodens afgrænsning skyldes, at det er denne periode, der foreligger BNP-data for ved budgettets udarbejdelse. Forøgelsen af budgettets relative andel i 2009 skyldes primært den økonomiske krise i 2008. Alle landenes BNP faldt i 2009 i forhold til 2008, og som følge heraf udgør ministerrådets budget det år en større andel af det nordiske BNP.
Nordisk Ministerråds budget som andel af BNP Norden
Kilde: Eurostat, maj 2020
MR-SAM har for 2021 vedtaget en ramme, der er på niveau med budget 2020.
Stigningen fra 2007 til 2008 skal ses på baggrund af beslutningen i forbindelse med budget 2008 om at finansiere en del af globaliseringssatsningen på 60 MDKK i 2008, som statsministrene lancerede i Punkaharju i Finland i juni 2007, med en forøgelse af aktivitetsrammen på 35 MDKK.
Når budgettet i faste priser i 2010 falder i forhold til 2009, og fortsat i 2011 ligger under niveauet for 2009, skyldes det de udsving, der har været i valutakurserne. I dette tilfælde skyldes det konkret det store fald i norske og svenske kroners værdi fra sidste halvdel af 2008 til midten af 2009 i forhold til danske kroner. Stigningen fra 2011 til 2012 og fortsat til 2013 skyldes på samme måde stigningen i norske og svenske kroner i forhold til danske kroner. Det relativt store fald i faste priser i 2014 til 2015 og fortsat til 2016 skyldes, foruden nedskæringer i budgettet 2014-2016, faldet i norske og svenske kroners værdi i forhold til danske kroner. Fortsat fald i norske og svenske kroner er også hovedårsagen til den fortsatte nedgang i perioden 2016-2021.
Budgettets udvikling i perioden 2008-2021
Udisponerede midler er defineret som midler, hvor der ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under budgetposter med projektmidler og programlignende aktiviteter, idet ministerrådet på institutioner og organisationsbidrag udbetaler alle midler til eksterne parter, som har dispositionsretten over midlerne, og derfor er disse midler i ministerrådets budget altid pr. definition 100 % disponeret. Projektmidler og programlignende aktiviteter udgjorde totalt ca. 61 % af ministerrådets budget i 2019.
I forbindelse med en tidligere modernisering af budgettet og vedtagelse af Generalsekretærens forslagskatalog i 2007 besluttede MR-SAM at indføre en 20 % regel kombineret med et minimumsbeløb på 200.000 DKK, som betød, at højst 20 % af årets budget på en budgetpost kunne videreføres til næste år; dog kunne man altid videreføre 200.000 DKK. Denne regel er med moderniseringen af budgettet i 2014 ændret til en 15 % regel med et minimumsbeløb på 150.000 DKK. Minimumsgrænsen er indført af hensyn til de små projektbudgetposter, som en procentordning alene vil ramme uforholdsmæssigt hårdt.
Samarbejdsministrene besluttede i maj måned 2009, at fra og med virksomhedsåret 2009 skal midler, som falder for 15 % reglen, tilbageføres til landene, indtil der samlet er tilbageført 35 MDKK. Beslutningen er taget på baggrund af, at budgetrammen i 2008 blev udvidet med et engangsløft på 35 MDKK til finansiering af globaliseringsinitiativerne.
Nedenfor er grafisk vist de udisponerede midler for perioden 2016-2019 samt en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler fordelt på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.
Udisponerede midler ultimo 2015-2019
Udisponerede midler ultimo 2015-2019 (TDKK) | |||||||||
Sektor | 2016 | % af sekt. størrelse | 2017 | % af sekt. størrelse | 2018 | % af sekt. størrelse | 2019 | % af sekt. størrelse | Beskåret jf. 15 % regl. |
Prioriteringsbudgettet | 2.372 | 3,1 % | 3.185 | 3,5 % | 1.956 | 2,2 % | 5.116 | 5,60 % | 2.322 |
Internationalt samarbejde | 653 | 0,9 % | 1.526 | 2,8 % | 3.185 | 5,3 % | 3.535 | 5,80 % | 0 |
Uddannelse og forskning | 1.422 | 0,6 % | 706 | 0,3 % | 1.220 | 0,6 % | 1.700 | 0,80 % | 0 |
Social- og Helsepolitik | 185 | 0,5 % | 612 | 1,6 % | 399 | 0,9 % | 1.192 | 2,90 % | 238 |
MR-FJLS | 367 | 0,9 % | 421 | 1,0 % | 116 | 0,3 % | 285 | 0,70 % | 708 |
Kultur | 2.453 | 1,4 % | 2.677 | 1,5 % | 3.314 | 1,9 % | 2.912 | 1,60 % | 0 |
Ligestilling | 90 | 1,0 % | 180 | 2,0 % | 363 | 3,9 % | 319 | 3,40 % | 0 |
MR-NER | 1.033 | 0,8 % | 288 | 0,2 % | 349 | 0,3 % | 120 | 0,10 % | 0 |
Miljø | 699 | 1,6 % | 514 | 1,1 % | 1.700 | 3,7 % | 2.470 | 5,20 % | 0 |
Arbejdsliv | 150 | 1,1 % | 330 | 2,3 % | 395 | 2,8 % | 234 | 1,60 % | 0 |
Økonomi- og Finanspolitik | 41 | 2,3 % | 165 | 8,8 % | 41 | 2,6 % | 102 | 6,30 % | 0 |
Justitsspørgsmål | 211 | 15,0 % | 10 | 0,7 % | 0 | 0,0 % | 0 | 0,00 % | 0 |
Øvrig virksomhed | 1.506 | 1,4 % | 1.727 | 1,6 % | 2.857 | 2,5 % | 1.601 | 4,90 % | 53 |
SUM | 11.182 | 1,2 % | 12.341 | 1,3 % | 15.893 | 1,7 % | 19.586 | 2,20 % | 3.321 |
Nedenstående graf viser to serier. Den blå serie viser den samlede likviditets højeste punkt hvert kvartal, og den røde serie viser den laveste. Likviditetsbeholdingen indeholder ministerrådets totale likviditet, hvor likviditeten i anden valuta end dansk er beregnet til danske kroner.
I forbindelse med skift til et nyt økonomisystem har der været tekniske problemer med at gennemføre udbetalinger i dele af 2019 og 2020, hvilket har medført en højere likviditet, end den ville have været ved normal drift. På den baggrund er grafen ikke opdateret, idet grafen ville blive misvisende. Ved udgangen af november 2020 havde Nordisk Ministerråd ca. 260 MDKK i likviditet.
Fra og med budgetåret 2008 er landene begyndt at indbetale 4 gange årligt mod tidligere 2 gange, hvilket betyder et ændret mønster i ministerrådets likviditetsbeholdning. Fra og med midten af 2014 er landene begyndt at indbetale 8 gange om året, hvor 4 indbetalinger er i DKK, og 4 er i landenes valuta.
MR-SAM besluttede i november 2010 at forskyde landenes indbetalinger med to måneder. Effekten heraf er, at ministerrådets samlede likviditet er reduceret betydeligt allerede i 2011 og på visse tidspunkter derefter er tæt på 0. Af den årsag besluttede NSK i december 2018, at der i 2019 som en midlertidig løsning ændres i indbetalingsprofilen, således at landene betaler deres bidrag i danske kroner med 40 % i første kvartal og 20 % i de efterfølgende kvartaler. Denne ordning er indtil videre videreført i 2020 og 2021. Det er hensigten, at effekten af ordningen skal evalueres i 2021 med henblik på at etablere en mere permanent løsning på likviditetsudfordringen.
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-SAM: Fremme af et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden | 128.930 | 108.906 | |
40 MDKK puljen | 40.000 | 0 | |
1-1060 | Pulje til fremme af et Grønt Norden | 16.100 | 0 |
1-1061 | Pulje til fremme af et Konkurrencedygtigt Norden | 12.500 | 0 |
1-1062 | Pulje til fremme af et Socialt Bæredygtigt Norden | 11.400 | 0 |
Formandskabspuljen, Sverige | 0 | 15.255 | |
1-8025 | Fjernpleje (telemedicin) og e-recepter over landegrænser | 0 | 4.068 |
1-8026 | Fremme af nordiske bæredygtighedsløsninger | 0 | 4.068 |
1-8027 | Bæredygtige nordiske byer med fokus på klimavenlig mobilitet | 0 | 4.068 |
1-8028 | Unges sociale inklusion og engagement i udsatte områder | 0 | 3.051 |
Formandskabspuljen, Norge | 0 | 0 | |
1-8019 | Grøn omstilling og konkurrenceevne i nordiske byregioner | 0 | 0 |
1-8020 | Blå og grøn bioøkonomi | 0 | 0 |
1-8021 | Helse | 0 | 0 |
1-8022 | Integration | 0 | 0 |
1-8023 | Styrket samarbejde mellem de udenrigspolitiske institutter | 0 | 0 |
1-8024 | Nordisk energisamarbejde | 0 | 0 |
Formandskabspuljen, Island | 15.000 | 15.255 | |
1-8031 | Havet – Blå vækst i nord | 5.000 | 5.085 |
1-8032 | Bæredygtig turisme i nord | 5.000 | 5.085 |
1-8033 | Unge mennesker i Norden | 5.000 | 5.085 |
Formandskabspuljen, Finland | 5.000 | 0 | |
1-8037 | Fungerende samarbejdsmodeller og udfordringer, som påvirker nordisk integration | 1.000 | 0 |
1-8038 | Verdens enkleste hverdag og mobilitet mellem landene takket være digitaliseringen / Achie-ving the world’s smoothest cross-border mobility and daily life through digitalisation | 2.000 | 0 |
1-8039 | Nordiske netværk for cirkulært byggeri | 2.000 | 0 |
Formandskabspuljen, Danmark | 15.000 | 15.255 | |
1-8034 | Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber / Nordic Youth in Sustainable Dialogue | 5.000 | 5.085 |
1-8035 | Bæredygtig udvikling af Kystsamfund i Norden | 5.000 | 5.085 |
1-8036 | Fra vision til virkelighed – fremtidige energiløsninger for isolerede områder | 5.000 | 5.085 |
Fremme af et grønt, et konkurrencedygtigt og et socialt bæredygtigt Norden | 51.921 | 63.141 | |
1-8410 | Politiske prioriteringer | 0 | 1.962 |
1-8411 | Politiske initiativer | 7.500 | 8.266 |
1-8412 | Til disposition for MR-SAM | 5.001 | 2.117 |
1-8420 | Profilering og positionering | 7.000 | 10.489 |
1-8510 | Nye tværgående initiativer | 0 | 203 |
1-8520 | Nordiske løsninger på globale samfundsudfordringer | 0 | 5.994 |
1-0410 | Foreningerne Nordens Forbund | 4.271 | 4.283 |
1-0425 | Bidrag til Grønland | 778 | 778 |
1-0460 | Bæredygtig udvikling (tidligere Bæredygtigt Norden) | 4.500 | 3.251 |
1-1012 | Norden i Fokus | 5.033 | 4.949 |
1-1030 | Info Norden | 6.964 | 6.848 |
1-1036 | Grænsehindringer i Norden | 5.255 | 5.255 |
1-1050 | Tjenestemandsudveksling | 509 | 1.240 |
1-2534 | Bidrag til Nordisk sommeruniversitet (NSU) | 0 | 1.017 |
1-2212 | Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) | 7.119 | 6.489 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-SAM: Sekretariatsfunktioner | 88.886 | 89.240 | |
Sekretariatsfunktioner | 88.886 | 89.240 | |
1-0435 | Generalsekretærens disponeringsreserve | 445 | 443 |
1-1011 | Kommunikationsaktiviteter (tidligere informationsaktiviteter) | 3.072 | 3.072 |
1-1013 | Statistik | 3.689 | 3.689 |
1-0180 | Ministerrådets sekretariat (NMRS) | 81.680 | 82.036 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-SAM: Internationalt samarbejde | 56.176 | 59.968 | |
1-0820 | Nordens nærområdesamarbejde | 26.500 | 30.567 |
1-0980 | Partnerskab og grænseregionalt samarbejde | 0 | 594 |
1-0810 | NMR-kontorer i Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland | 14.876 | 15.624 |
1-0850 | Internationale aktiviteter | 0 | 1.885 |
1-0851 | Støtte til nordiske repræsentationers samarbejde | 4.000 | 0 |
1-0870 | Arktisk samarbejdsprogram | 9.300 | 9.369 |
1-0990 | Samarbejdet med Nordens naboer i Vest | 1.500 | 1.929 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-U | 207.550 | 224.723 | |
Generelle uddannelses- og forskningsindsatser | 1.000 | 4.498 | |
2-2505 | Dispositionsmidler Uddannelse og forskning | 1.000 | 4.498 |
Politikudvikling mv. | 17.034 | 15.723 | |
2-2544 | Det nordiske sprogsamarbejde | 5.431 | 7.397 |
2-3127 | Politikudvikling voksnes læring | 7.953 | 8.326 |
2-2506 | Strategisk nordisk uddannelsessamarbejde | 3.650 | 0 |
Mobilitets og netværksprogrammer | 78.299 | 86.356 | |
2-2513 | Nordplus | 77.892 | 80.650 |
2-2515 | Nordic Master Programme | 407 | 5.706 |
Institution | 109.421 | 97.459 | |
2-3100 | NordForsk | 109.421 | 97.459 |
Forskning i øvrigt | 1.796 | 20.687 | |
2-3180 | Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) | 0 | 8.397 |
2-3181 | Nordisk Institut for Søret (NIfS) | 0 | 2.504 |
2-3182 | Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) | 0 | 3.966 |
2-3184 | Nordisk Vulkanologisk Institut (NORDVULK) | 0 | 4.054 |
2-3185 | Nordisk Samisk Institut (NSI) | 1.796 | 1.766 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-S | 41.124 | 42.331 | |
Projektmidler | 22.859 | 23.545 | |
3-4310 | Projektmidler – Social- og Helsepolitik | 4.334 | 4.844 |
3-4311 | Nordisk helsesamarbejde | 3.447 | 3.447 |
3-4312 | Nordisk socialsamarbejde | 3.462 | 3.462 |
3-4320 | Rådet for nordisk samarbejde om handicap | 1.193 | 1.219 |
3-4340 | Nomesko og Nososko | 2.089 | 2.054 |
3-4382 | NIOM AS – Nordisk institut for odontologiske materialer | 8.334 | 8.519 |
Institutioner | 18.265 | 18.786 | |
3-4380 | Nordens Velfærdscenter | 18.265 | 18.786 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-K | 163.433 | 173.766 | |
Generelle kulturindsatser | 48.355 | 53.516 | |
4-2203 | Dispositionsmidler Kultur | 350 | 727 |
4-2205 | Nordisk Kulturfond | 36.023 | 36.916 |
4-2206 | Nordisk Råds priser | 3.809 | 4.446 |
4-2208 | Strategiske satsninger | 8.173 | 11.427 |
Film og medier | 31.840 | 31.464 | |
4-2222 | Nordisk Film & TV Fond | 28.834 | 28.352 |
4-2228 | NORDICOM | 3.006 | 3.112 |
Kunstområdet | 31.585 | 32.691 | |
4-2251 | Kultur- og kunstprogrammet | 16.560 | 17.140 |
4-2253 | Nordisk oversættelsesstøtte | 3.332 | 3.448 |
4-2254 | Nordisk-baltisk mobilitetsprogram for kultur | 11.693 | 12.103 |
Nordiske kulturhuse (institutioner) | 44.865 | 47.754 | |
4-2270 | Nordens Hus i Reykjavik | 10.792 | 11.946 |
4-2272 | Nordens Hus på Færøerne | 13.715 | 14.265 |
4-2274 | Nordens Institut på Åland | 2.985 | 3.104 |
4-2277 | Nordens Institut i Grønland | 6.073 | 6.685 |
4-2548 | Nordisk Kulturkontakt | 11.300 | 11.754 |
Andre kultursatsninger | 6.788 | 8.341 | |
4-2232 | Øvrig kulturvirksomhed | 2.884 | 4.300 |
4-2234 | Samisk kultursamarbejde | 3.904 | 4.041 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-FJLS | 45.199 | 43.926 | |
5-6420 | Dispositionsmidler EK-FJLS (Eksekutiv) | 1.870 | 955 |
Fiskeri | 6.660 | 6.660 | |
5-6610 | Projektmidler – Fiskeri | 6.660 | 6.660 |
Jord- og skovbrug | 30.399 | 30.041 | |
5-6510 | Projektmidler – Jordbrug | 403 | 403 |
5-6520 | Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning (NKJ) | 957 | 941 |
5-6310 | Projektmidler – Skovbrug | 326 | 326 |
5-6581 | Samnordisk skovforskning (SNS) | 6.085 | 5.983 |
Institutioner – jordbrug | 22.628 | 22.388 | |
5-6585 | Nordisk Genressource Center (NordGen) | 22.628 | 22.388 |
Levnedsmidler | 6.270 | 6.270 | |
5-6810 | Projektmidler – Levnedsmidler | 5.677 | 5.677 |
5-6830 | Nordisk handlingsplan for bedre helse og livskvalitet | 593 | 593 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-JÄM | 11.414 | 11.671 | |
Projektmidler | 11.414 | 11.671 | |
6-4410 | Strategiske satsninger ligestilling | 3.757 | 3.856 |
6-4411 | Strategiske satsninger LGBTI | 743 | 2.034 |
6-4420 | Nordisk LGBTI- og ligestillingsfond | 4.213 | 3.054 |
6-4480 | Nordisk information for kundskab om køn (NIKK) | 2.701 | 2.727 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-VÆKST | 133.146 | 131.921 | |
Erhverv | 84.729 | 86.241 | |
7-5140 | Projektmidler – Erhverv | 4.913 | 5.085 |
7-5280 | Nopef | 8.136 | 15.706 |
Institutioner – Erhverv | 71.680 | 65.450 | |
7-5180 | Nordisk Innovation (NI) | 71.680 | 65.450 |
Energi | 15.551 | 12.832 | |
7-5141 | Projektmidler – Energi | 6.885 | 3.717 |
Institutioner – Energi | 8.666 | 9.115 | |
7-3220 | Nordisk Energiforskning (NEF) | 8.666 | 9.115 |
Regional | 32.866 | 32.848 | |
7-5143 | Implementering af samarbejdsprogrammet | 7.169 | 7.246 |
7-5151 | NORA | 6.926 | 6.883 |
7-5160 | Grænseregionalt samarbejde | 8.478 | 8.426 |
Institutioner – Regional | 10.293 | 10.293 | |
7-6180 | Nordregio | 10.293 | 10.293 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR – Miljø og Klima | 60.023 | 47.555 | |
8-3310 | Dispositionsmidler – Miljø | 18.570 | 5.085 |
8-3311 | Miljøsektorens arbejdsgrupper | 25.854 | 26.294 |
8-3312 | Nordisk Råds miljøpris | 852 | 866 |
8-3320 | NEFCOS Miljøudviklingsfond | 10.170 | 10.170 |
8-6720 | SVANEN– Nordisk Miljømærkning | 4.577 | 5.140 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-A | 14.431 | 15.223 | |
Projektmidler | 10.770 | 11.606 | |
9-4110 | Strategiske satsninger arbejdsliv | 1.465 | 1.726 |
9-4111 | Projektmidler udvalg arbejdsliv | 4.212 | 4.774 |
9-4120 | Nordjobb | 3.438 | 3.381 |
9-4130 | Kommunikationsindsatser arbejdsliv | 1.655 | 1.725 |
Institutioner | 3.661 | 3.617 | |
9-4180 | Nordisk Institution for Videreuddannelse inden for Arbejdsmiljøområdet (NIVA) | 3.661 | 3.617 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
MR-FINANS | 1.592 | 1.634 | |
10-5210 | Projektmidler – Økonomi- og Finanspolitik | 1.592 | 1.634 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
Sum MR-JUST | 1.193 | 1.225 | |
11-7110 | Projektmidler – Justitsspørgsmål | 1.193 | 1.225 |
TDKK | Budget 2021 | Budget 2020 | |
Sum MR-DIGITAL | 15.926 | 15.458 | |
15-8530 | Digitalisering | 15.926 | 15.458 |
Bilag 1: De nordiske institutioners bevillinger i national valuta | ||||
DE NORDISKE INSTITUTIONERS BEVILLINGER | 2021 | 2020 | ||
MR-U | ||||
2-3100 | NordForsk | 154.114.000 | 126.570.000 | NOK |
MR-S | ||||
3-4380 | Nordens Velfærdscenter (NVC) | 25.726.000 | 26.459.000 | SEK |
MR-K | ||||
4-2270 | Nordens Hus i Reykjavik (NOREY) | 215.841.000 | 221.222.000 | ISK |
4-2272 | Nordens Hus på Færøerne (NLH) | 13.715.000 | 14.265.000 | DKK |
4-2274 | Nordens Institut på Åland (NIPÅ) | 400.100 | 416.000 | EUR |
4-2277 | Nordens Institut i Grønland (NAPA) | 6.073.000 | 6.685.000 | DKK |
4-2548 | Kulturkontakt Nord (KKN) | 1.514.700 | 1.576.000 | EUR |
MR-FJLS | ||||
5-6585 | Nordisk Genressource Center (NordGen) | 31.870.000 | 31.532.000 | SEK |
MR-VÆKST | ||||
7-5180 | Nordisk Innovation (NI) | 100.958.000 | 85.000.000 | NOK |
7-3220 | Nordisk Energiforskning (NEF) | 12.205.000 | 11.838.000 | NOK |
7-6180 | Nordregio | 14.497.000 | 14.497.000 | SEK |
MR-A | ||||
9-4180 | Inst. for Videreuddannelse inden for Arbejdsmiljø (NIVA) | 490.700 | 485.000 | EUR |
Bilag 2: Valutakurser og inflationssatser 2021 | |
Valutakurser: | |
100 EUR | = 746 DKK |
100 ISK | = 5,0 DKK |
100 NOK | = 71 DKK |
100 SEK | =71 DKK |
Inflationssatser: | |
Danmark | 1,2 % |
Finland | 1,2 % |
Island | 2,7 % |
Norge | 3,1 % |
Sverige | 1,07 % |
Omregningsfaktoren for projektmidler er 1,7 %. |
PolitikNord 2021:714
ISBN 978-92-893-6943-5 (PDF)
ISBN 978-92-893-6944-2 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2021-714
© Nordisk Ministerråd 2021
Layout: Mette Agger Tang
Det nordiske samarbejde
Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.
Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.
Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.
Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org
Download eller bestil nordiske publikationer: www.norden.org/nordpub