En fortsættelse af arbejdet med at styrke Norden udadtil og indadtil

Det nordiske samarbejde oplever en stigende interesse både herhjemme og internationalt – og der er en bred opbakning til samarbejdet i befolkningerne. I de senere år er samarbejdet blevet reformeret, og der er igangsat flere nye initiativer, som bidrager til at gøre Nordisk Ministerråd til et mere fleksibelt og relevant værktøj for de nordiske regeringer. Den samlede budgetramme for 2020 er på samme niveau som i 2019, og budgettet rummer både en fortsættelse af velfungerende indsatser og projekter samt en række nye satsninger.

Statsministrene vedtog den 20. august 2019 en ny vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region. Selv om den nye vision ikke får fuldt gennemslag i budgettet før år 2021, kommer vi allerede nu til at arbejde hen imod, at den fremover skal gennemsyre al aktivitet i Nordisk Ministerråd. Det betyder, at den nye vision udgør en vigtig ledestjerne i budgetåret 2020.
 

Fokus på digitalisering, mobilitet og international profilering 2020

I april 2018 besluttede samarbejdsministrene, at prioriteringssignalerne for budget 2020 er de samme som for 2019 – det vil sige digitalisering, mobilitet og profilering. For at understøtte satsninger inden for de nævnte områder omprioriteres der i år midler for 30,5 millioner DKK. Dertil kommer der i mange tilfælde også egenfinansiering fra de berørte sektorer, hvilket samlet set indebærer en betydelig satsning.

Eksempler på vigtige initiativer på digitaliseringsområdet, som understøttes i budgettet, er etableringen af infrastruktur til anvendelsen af nationalt eID på tværs af grænserne i Norden, arbejdet med digitale offentlige løsninger inden for Nordic Smart Government 3.0 og samarbejdet om implementering af 5G.

Den nye handlingsplan for mobilitet 2019-2021, som for første gang samler alle mobilitetsfremmende indsatser i regi af ministerrådet, sikrer, at mobilitet endvidere er prioriteret i budget 2020 med fokus på at forbedre forudsætningerne for borgeres og virksomheders mobilitet i Norden.
 

Interessen for Norden er stigende

Der er stadig en stor interesse for Norden både i og uden for regionen. Samarbejdsministrene besluttede i oktober 2018 på baggrund af en evaluering af profileringsarbejdet at fortsætte arbejdet med international profilering og positionering af Norden 2019-21. Finansieringen af dette fortsætter i budget 2020. Det internationale arbejde samt arbejdet med EU-spørgsmål står desuden på dagsordenen i alle ministerråd.

Budget 2020 indeholder en fortsat satsning på bæredygtighed med særligt fokus på produktion og forbrug (SDG12) som en del af den fælles nordiske opfølgning på de globale klimaforhandlinger og statsministrenes deklaration fra januar 2019. Denne handler om, at de nordiske lande i endnu højere grad end tidligere skal samarbejde om at blive CO2-neutrale. Visionsdeklarationen fra august 2019 understreger yderligere, at klimaarbejdet kommer til at spille en mere og mere central rolle i det nordiske samarbejde fremover.

Af budget 2020 fremgår det tydeligt, hvordan budgettet forventes at bidrage til de tværgående strategier for bæredygtig udvikling, børn og unge samt ligestilling. Desuden er det nu endnu lettere at sammenligne mål og opnåede resultater, fordi disse for budgetåret 2018 vises på en lettilgængelig måde i budgetposterne.

Forhandlinger med Nordisk Råd og det opnåede budgetkompromis

I efteråret 2019 blev der gennemført politiske forhandlinger mellem Nordisk Råd og Nordisk Minsterråd om ministerrådets budgetforslag, som resulterede i følgende ændringer/præciseringer i budget 2020:

1. at ministerrådet i højere grad tager hensyn til visionen om Norden som verdens mest holdbare region inden for 10 år.
2. at fortsat prioritere nordiske indsatser imod den øgede antibiotikaressistens.
3. at det nordiske civilretlige samarbejde prioriteres, jf. Lorange Backer rapporten.
4. at afsætte 200 TDKK til fremme af det nordiske samarbejde om harmonisering og forenkling af byggeregler samt fremme holdbart byggeri.
5. at der øremærkes 1,0 MDKK under FNF på MR-SAM’s budget og 0,3 MDKK på MR-U’s budget til finansiering af uddannelsesplatformen Norden i Skolen. Herudover kan det noteres, at FNF selv ifølge deres budgetprognose for 2020, udover organisationsbidraget fra Nordisk Ministerråd, forventes af bidrage med 0,2 MDKK. Det indebærer dermed, at der kommer til at gå 1,5 MDKK til Norden i Skolen.

Nordisk Ministerråds ramme for 2020

Nordisk Ministerråds ramme for 2020 er i alt 967.547 TDKK (2020-niveau), som er uændret realramme i forhold til budget 2019.

Rammen kan specificeres således:

Effekten af prisopregningen i budget 2020 betyder en inflationskompensation på 16.580 TDKK, svarende til en gennemsnitlig prisopregningsprocent på ca. 1,7 %. Effekten af valutaomregningen til DKK af institutionernes bevillinger i national valuta betyder en nedjustering af budgettet på 5.712 TDKK. Det skal dog understreges, at det ikke har nogen realvirkning på budgettets størrelse (og landenes indbetalinger) eller på størrelsen af institutionernes bevillinger. Valutakursernes benyttes alene til at omregne institutioners bevillinger, som udbetales i domicillandets valuta, til DKK.

På næste side ses fordeling af rammen på budgetsektorerer for 2020.

Sammenstilling af budget 2020 og 2019

Hovedlinjerne i Nordisk Ministerråds budget

Nordisk Ministerråd er et formelt samarbejde mellem de nordiske regeringer. Ministerrådet reguleres af Helsingforsaftalen fra 1971.

Formandskabet for Nordisk Ministerråd roterer mellem landene på årlig basis. Danmark overtager i 2020 formandskabet fra Island.

Det er de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM), som har det overordnede ansvar for at koordinere arbejdet i Nordisk Ministerråd. Derudover udføres samarbejdet i ti fagministerråd samt et ad hoc-ministerråd for digitalisering.

Arbejdet med at sikre, at det nordiske samarbejde forbliver et dynamisk og relevant redskab for de nordiske regeringer fortsætter i 2020. Den samlede ramme for det nordiske budget er i år uændret i forhold til 2019. De nordiske samarbejdsministre fastlagde i april 2018 prioriteringssignalerne for budget 2020. Prioriteringerne er de samme som de foregående år, det vil sige digitalisering, mobilitet og profilering. Det kan desuden bemærkes, at de nordiske statsministre vedtog en ny vision for Nordisk Ministerråd i august 2019. Den handler om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region. Visionen skal fremover være vejledende for aktiviteter i løbet af året i det omfang, det er relevant og muligt.

For at understøtte satsninger inden for de nævnte områder omprioriteres der i budget 2020 midler for 30,5 millioner DKK, som i videst mulig udstrækning bliver fordelt ligeligt mellem de tre prioriterede områder i tillæg til det omfattende arbejde, som allerede foregår på disse tre områder i fagministerrådene. Ved udarbejdelsen af hver enkelt post i budgettet tages der desuden stilling til, om der er indsatser under disse, som bidrager til de tværgående prioriteringer om ligestilling, bæredygtighed (2030-agendaen) samt børn og unge.

Når det gælder digitalisering, foregår arbejdet primært via ad hoc ministerrådet for digitalisering, men det foregår også i andre fagministerråd. Målet er et digitalt indre marked i Norden og Baltikum, et intensiveret digitalt samarbejde og udvikling af en sammenhængende digital infrastruktur for individer, virksomheder og myndigheder i regionen.

Fokus ligger på gennemførelse af Digital North-deklarationen, hvilket betyder, at der skal udarbejdes en fælles ramme og tidsplan for at sikre adgangen til digitale tjenester på tværs af grænserne, en opfølgning på den nordiske handlingsplan om implementering af 5G samt en plan til fremme af brugen af AI i den offentlige og private sektor.

Mobilitet prioriteres gennem de indsatser, som indgår i Nordisk Ministerråds handlingsplan for mobilitet 2019-21. Mobilitetshandlingsplanen er et samlende dokument for alle mobilitetsfremmende indsatser, som foregår i regi af Nordisk Ministerråd. Heraf kan nævnes arbejdet med gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, harmonisering af byggeregler og standarder samt koordinering og samarbejde mellem landene i nationale lovgivningsprocesser samt implementering af EU-lovgivning.

Derudover prioriteres unges muligheder for mobilitet gennem blandt andet Nordplus-programmet som et led i de direkte mobilitetsfremmende indsatser. En vigtig del af mobilitetsarbejdet udgøres desuden af informationsindsatserne, som finder sted via Nordisk Ministerråds informationstjeneste, Info Norden, samt en række andre aktører, herunder de grænseregionale informationstjenester.

Interessen for Norden er stor rundt om i verden. Derfor fortsætter arbejdet med profilering og international positionering af Norden. Det nordiske perspektiv, som bygger på en række fælles værdier, som er blevet identificeret, udgør fundamentet for den nordiske branding-indsats. Det drejer sig blandt andet om tillid, ligestilling, bæredygtighed, innovation og åbenhed. Profileringsprojektet kommer i 2020 til at deltage i 2-3 større strategiske satsninger. Der bliver givet støtte til ambassader og andre nordiske interessenter via åbne ansøgningsprocedurer, og der bliver også gennemført 1-2 større kampagner på de sociale medier.

Det er vigtigt at understrege, at der, ud over de nævnte budgetprioriteringer, som skal ses som særligt prioriterede politikområder i 2020, sker en række indsatser i regi af Nordisk Ministerråd, kontorerne, institutionerne, de strategiske partnere samt gennem den omfattende projektvirksomhed. I indledningen til hvert politikområde i budgetbogen kan man læse mere om de fagministerrådsspecifikke strategiske mål samt en opfølgning på resultaterne af arbejdet i de forskellige fagministerråd.

Budgettet bliver udarbejdet på baggrund på fagministerrådenes bidrag til prioriteringer og præsenteres som generalsekretærens budgetforslag i juni 2019. Forslaget sendes herefter i høring i de nordiske lande. Samarbejdsministrene vil træffe beslutning om budgetforslaget i september 2019. Det endelige budget for Nordisk Ministerråd 2020 vedtages herefter af de nordiske samarbejdsministre i oktober 2019 efter diskussioner med Nordisk Råd.

Opfølgning på resultater og evalueringer i Nordisk Ministerråd

Resultatopfølgning og evalueringer er vigtige værktøjer i budgetprocessen i Nordisk Ministerråd. De giver mulighed for, at den viden, der produceres, bliver brugt som grundlag for nye politiske initiativer Under de enkelte ministerråds indledninger i budgetbogen og på de enkelte budgetposter fremgår en resultatberetning for anvendelsen af midlerne. Resultatberetninger og evalueringer forventes i stigende grad at ligge til grund for den fremtidige fordeling af midler i det nordiske budget. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2020 er 2018 det senest afsluttede regnskabsår, som der dermed kan resultatopfølges på. I 2018 var der på tværs af alle ministerråd samlet set ca. 420 politisk vedtagne målsætninger. Heraf vurderes ca. 97 % at være enten opfyldte eller delvist opfyldte, og 3 % vurderes at være ikke opfyldte, jf. nedenstående figur.

Resultatopfølgning

Budgettets indtægter og landenes indbetalinger

Nordisk Ministerråds budget finansieres hovedsageligt af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til det samlede budget fratrukket afgift på løn, nettorenteindtægter og øvrige indtægter, jf. nedenstående tabel. Landenes indbetalinger sker i henhold til en fordelingsnøgle, som er beregnet på baggrund af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år (2016 og 2017 i budget 2020).

Betalingsordningen for højere uddannelser

Det er besluttet i Overenskomsten om adgang til videregående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Nordisk Ministerråds budget. Beslutningen påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står uden for betalingsordningen. I Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges bidrag til Nordisk Ministerråds budget tages der således hensyn til landenes gensidige betalinger, som vedrører betalingsordningen.  Det er i 2018 besluttet at forlænge overenskomsten indtil videre. 

Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land, hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under artikel 1 i overenskomsten. Forskningsuddannelser samt studerende på uspecificeret højere uddannelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget.

Den årlige erstatning pr. studerende er 31.737 DKK i 2020.

Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studiestøttemyndigheder, som ligger til grund for beregningen af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen.

Nedenfor vises landenes indbetalinger til Nordisk Ministerråd i det enkelte lands valuta med udgangspunkt i de af samarbejdsministrene godkendte budget-valutakurser. Beløbene inkluderer betalingsordningen for videregående uddannelse.

Budget 2020 – Landenes indbetalinger i national valuta

Danmark, 144.538 TDKK
Finland, 28.458 TEUR
Island, 268.832 TISK
Norge, 401.308 TNOK
Sverige, 385.475 TSEK

Udviklingen i Nordisk Ministerråds budget

En måde at undersøge udviklingen i Nordisk Ministerrådets budget over langt sigt er at sammenligne budgettet med de nordiske landes samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det nordiske BNP er summen af BNP i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Nedenstående graf viser budgettets andel af det nordiske BNP siden 1995, og det viser, at ministerrådets budget sammenlignet med BNP falder i perioden. 

Sammenligningen er foretaget for perioden 1995-2018, og år 1995 er sat til indeks 100.  Forøgelsen af budgettets relative andel i 2009 skyldes primært den økonomiske krise i 2008. Alle landenes BNP faldt i 2009 i forhold til 2008, og som følge heraf udgør ministerrådets budget det år en større andel af det nordiske BNP.  

Nordisk Ministerråds budget som andel af BNP-Norden
Kilde: Eurostat, maj 2019

Budgettets udvikling i perioden 2009-2020

MR-SAM har for 2020 vedtaget en ramme, der er på niveau med budget 2019.

Når budgettet i faste priser i 2010 falder i forhold til 2009, og fortsat i 2011 ligger under niveauet for 2009, skyldes det, de udsving der har været i valutakurserne. I dette tilfælde skyldes det konkret det store fald i norske og svenske kroners værdi fra sidste halvdel af 2008 til midten af 2009 i forhold til danske kroner. Stigningen fra 2011 til 2012 og fortsat til 2013 skyldes på samme måde stigningen i norske og svenske kroner i forhold til danske kroner. Det relativt store fald i faste priser i 2014 til 2015 og fortsat til 2016 skyldes, foruden nedskæringer i budgettet 2014-2016, faldet i norske og svenske kroners værdi i forhold til danske kroner. Fortsat fald i norske og svenske kroner forklarer også nedgangen i 2016-2020.

Budgettets udvikling i perioden 2009-2020 (MDKK)

Udviklingen i udisponerede midler 2015-2018

Udisponerede midler er defineret som midler, hvor der ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under budgetposter med projektmidler og programlignende aktiviteter, idet ministerrådet på institutioner og organisationsbidrag udbetaler alle midler til eksterne parter, som har dispositionsretten over midlerne, og derfor er disse midler i Ministerrådets budget altid pr. definition 100 % disponeret. Projektmidler og programlignende aktiviteter udgjorde totalt ca. 56 % af ministerrådets budget i 2018.

I forbindelse med en tidligere modernisering af budgettet og vedtagelse af Generalsekretærens forslagskatalog i 2007, besluttede MR-SAM at indføre en ­20 pct. regel, kombineret med et minimumsbeløb på 200.000 DKK, som betød, at højst 20 % af årets budget på en budgetpost kunne videreføres til næste år; dog kunne man altid videreføre 200.000 DKK. Denne regel er med moderniseringen af budgettet i 2014 ændret til en 15 % regel, med et minimumsbeløb på 150.000 DKK. Minimumsgrænsen er indført af hensyn til de små projektbudgetposter, som en procentordning alene vil ramme uforholdsmæssigt hårdt.

Samarbejdsministrene besluttede i maj måned 2009 at fra og med virksomhedsår 2009 skal midler, som falder for 15 pct. reglen, tilbageføres til landene, indtil der samlet er tilbageført 35 MDKK. Beslutningen er taget på baggrund af, at budgetrammen i 2008 blev udvidet med et engangsløft på 35 MDKK til finansiering af globaliseringsinitiativerne.

Nedenfor er grafisk vist de udisponerede midler for perioden 2015-2018 samt en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler fordelt på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.

Udisponerede midler ultimo 2015-2018

Likviditetens udvikling

Nedenstående graf viser to serier. Den lyseblå serie viser den samlede likviditets højeste punkt hvert kvartal og den mørkeblå serie viser den laveste. Likviditetsbeholdingen  indeholder Ministerrådets totale likviditet, hvor likviditeten i anden valuta end dansk er beregnet til danske kroner.

Fra og med budgetåret 2008 er landene begyndt at indbetale 4 gange årligt mod tidligere 2 gange, som betyder et ændret mønster i Ministerrådets likviditetsbeholdning. Fra og med midten af året 2014 er landene begyndt at indbetale 8 gange om året, hvor 4 indbetalinger er i DKK og 4 er i landenes valuta. 

MR-SAM besluttede i november 2010 at forskyde landenes indbetalinger med to måneder. Effekten heraf er, at ministerrådets samlede likviditet er reduceret betydeligt allerede i 2011 og på visse tidspunkter derefter er tæt på 0. Af den årsag besluttede NSK i december 2018, at der i 2019 som en midlertidig løsning ændres i indbetalingsprofilen, således at landene betaler deres bidrag i danske kroner med 40 % i første kvartal og 20 % i de efterfølgende kvartaler.

Oversigt over Nordisk Ministerråds budget på budgetpostniveau

Bilag

Om denne publikation
 

Planer og budget 2020 – Sammenfatning

PolitikNord: 2020:701
ISBN  978-92-893-6482-9 (PDF)
ISBN  978-92-893-6483-6 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2020-701

© Nordisk Ministerråd 2020

Layout: Mette Agger Tang

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet
omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omver-den. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest in-novative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org

Læs flere nordiske publikationer: www.norden.org/publikationer