De nordiske lande har været forskelligt påvirket af krisen, men fælles er, at pandemien har sat økonomierne under pres. Nedgangen har dog været mindre markant end i resten af Europa.
De seneste økonomiske nøgletal viser, at Norden er ved at være tilbage på sporet igen – og heldigvis ser vi fortsat positive afledte effekter af krisen på miljøet.
Publikationen leverer udover en pejling på genopretningen efter pandemien en indgang til statistik om de nordiske lande. Herunder også til de tværgående emner for det nordiske samarbejde – børn og unge, ligestilling og bæredygtig udvikling.
Hvis du vil fordybe dig yderligere i den nordiske statistik, kan du besøge www.norden.org/statistik. Her finder du den nordiske statistikdatabase – og endnu flere tal, som åbner op for interessante analyser.
God læsning!
Areal, km2 | By | Temperatur, 0C | |||
Gennemsnit | Maksimum | Minimum | |||
Danmark | 42.703 | København | 10,7 | 32,4 | -4,7 |
Færøerne | 1.396 | Thorshavn | 7,2 | 16,4 | -3,6 |
Grønland | 2.127.007 | Nuuk | -0,7 | 18,4 | -19,0 |
Finland | 303.935 | Helsingfors | 8,7 | 28,0 | -8,2 |
Åland | 1.583 | Jomala | 8,5 | 29,1 | -10,9 |
Island | 103.497 | Reykjavik | 5,1 | 21,4 | -10,0 |
Norge | 323.808 | Oslo | 8,9 | 30,3 | -7,3 |
Sverige | 447.425 | Stockholm | 9,7 | 31,0 | -4,5 |
2019 | Udledning af drivhusgasser | Vedvarende energi | Biodiversitet |
Ton pr. capita | Procent af det samlede energiforbrug | Fugleindeks år 2000 = 100 | |
Danmark | 13,6 | 37 | 72 |
Finland | 9,2 | 43 | 73 |
Island | 16,5 | 78 | .. |
Norge | 13,0 | 75 | 49 |
Sverige | 4,6 | 56 | 81 |
EU | 6,8 | 20 | 82 |
Indbyggertal | Fertilitet | Middellevetid, 20201 | ||
1. jan. 2021 | 2020 | Mænd | Kvinder | |
Danmark | 5.840.045 | 1,7 | 79,6 | 83,6 |
Færøerne | 52.934 | 2,3 | 80,8 | 85,5 |
Grønland | 56.421 | 2,0 | 68,6 | 72,4 |
Finland | 5.533.793 | 1,4 | 79,4 | 85,0 |
Åland | 30.129 | 1,5 | 80,8 | 85,5 |
Island | 368.792 | 1,7 | 81,7 | 84,5 |
Norge | 5.391.369 | 1,5 | 81,6 | 84,9 |
Sverige | 10.379.295 | 1,7 | 80,7 | 84,2 |
EU | 447.007.596 | .. | 78,5 | 84,0 |
1) Grønland, Færøerne og Åland: 2019-data |
Arbejdsløshed 15-64 år, procent | Ungdomsarbejdsløshed 15-24 år, procent | Beskæftigelsesfrekvens Procent | ||||
2019 | 2020 | 2019 | 2020 | 2019 | 2020 | |
Danmark | 5,1 | 5,8 | 10,1 | 11,6 | 74,8 | 74,1 |
Færøerne | 1,4 | 1,8 | 3,2 | 3,4 | 89,4 | 88,3 |
Grønland | 5,1 | .. | 7,6 | .. | 70,6 | .. |
Finland | 6,8 | 7,9 | 17,2 | 21,4 | 72,6 | 71,6 |
Åland | 9,5 | 3,5 | .. | .. | .. | .. |
Island | 3,6 | 5,7 | 8,9 | 9,9 | 79,1 | 75,5 |
Norge | 3,8 | 4,5 | 10,0 | 11,3 | 75,1 | 74,4 |
Sverige | 7,0 | 8,5 | 20,1 | 23,9 | 77,2 | 75,5 |
BNP Million PPS/euro | BNP pr. capita
PPS/euro | BNP vækst Procent | ||||
2019 | 2020 | 2019 | 2020 | 2019 | 2020 | |
Danmark | 235.629 | 235.306 | 40.500 | 40.400 | 2,1 | -2,1 |
Finland | 191.207 | 188.778 | 34.600 | 34.100 | 1,3 | -2,9 |
Island | 14.551 | 13.517 | 40.400 | 37.100 | 2,4 | -6,5 |
Norge | 245.496 | 227.454 | 45.900 | 42.300 | 0,9 | -0,8 |
Sverige | 382.052 | 379.384 | 37.200 | 36.600 | 2,0 | -2,8 |
EU | 13.981.002 | 13.320.025 | 31.900 | 30.200 | 1,8 | -5,9 |
Inflation1
Årsstigning, procent | Renteniveau2 Procent | Aktiekurser3 Årsstigning, procent | |||||
2019 | 2020 | 2019 | 2020 | 2019 | 2020 | 2020 | |
Danmark | 0,8 | 0,4 | -0,2 | -0,4 | 3,8 | 19,4 | 19,4 |
Finland | 1,0 | 0,3 | 0,1 | -0,2 | -3,3 | 1,6 | 1,6 |
Island | 3,0 | 2,8 | 1,1 | 0,3 | 7,3 | 7,6 | 7,6 |
Norge | 2,2 | 1,3 | 1,5 | 0,8 | 0,5 | -5,8 | -5,8 |
Sverige | 1,8 | 0,5 | 0,0 | 0,0 | 6,2 | 10,6 | 10,6 |
1) Harmoniseret forbrugerprisindeks 2) 10-årige statsobligationer 3) Årsstigning i brede aktieindeks | |||||||
Kilde: Nordic Statistics Database (nordicstatistics.org)
Restriktionerne under pandemien har haft store negative følgevirkninger for nordisk økonomi, men BNP er nu ved at være tilbage på sporet igen. De nordiske lande har faktisk oplevet en hurtigere økonomisk genopretning end EU-gennemsnittet.
Selvom ledigheden så småt falder i de fleste af de nordiske lande, ligger arbejdsløsheden fortsat på et højere niveau end før pandemien. Undtaget for dette er Danmark, som for tiden oplever den laveste arbejdsløshed i mange år. Det samme gør sig gældende på Færøerne.
Den globale inflation – og den nordiske – faldt i 2020, som udtryk for den svage efterspørgsel under pandemien. Tilsvarende er der nu gang i økonomierne, mangel på visse råvarer og en højere inflation, end man har set i mange år.
Årsstigning, procent
Som en følge af de offentlige underskud under Corona, er den offentlige bruttogæld steget i alle landene. Men de nordiske lande havde et godt udgangspunkt inden krisen, og gælden ligger derfor fortsat under det europæiske gennemsnit.
Procent af BNP
Nedlukninger og andre foranstaltninger under pandemien resulterede i mindre trafikmængder og dermed mindre luftforurening. Koncentrationen af kvælstofdioxid i de nordiske storbyer lå i august 2021 fortsat på et lavere niveau sammenlignet med tidligere år.
Koncentration af nitrogendioxid (NO2). Mikrogram pr. m3
Pendlingen mellem de nordiske lande faldt markant under pandemien. Og niveauet for biltrafikken over Øresundsbroen (mellem Danmark og Sverige) lå fortsat på et noget lavere leje i august 2021 sammenlignet med niveauet to år tidligere.
Antal køretøjer i tusind
Flytrafikken har også været hårdt ramt og er endnu ikke tilbage på samme niveau. For alle landenes vedkommende lå flytrafikken mellem 34 og 60 procent lavere i august måned i forhold til samme måned to år tidligere.
Ændring i forhold til samme periode to år tidligere, procent
Turismesektoren er en branche, som har været særligt hårdt ramt af pandemien, men som også er ved at finde fodfæste igen. Faktisk oplever Færøerne lige nu et boom i antallet af turister med en stigning i juli på 25 procent i forhold til samme måned i 2019.
Ændring i forhold til samme periode to år tidligere, procent
Nordisk Ministerrådes statistikdatabase er en samling af sammenlignende nordisk statistik, som har eksisteret og været finansieret af Nordisk Ministerråd siden midten af 1960'erne. Databasen indeholder omkring 200 matricer med statistik om stort set alle samfundsforhold lige fra klima og økonomi til kultur og ligestilling.
Baseline for det nordiske samarbejde om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden inden 2030. De 45 indikatorer bruges til at kvantificere fremskridt i forhold til at nå den ambition.
Indikatorerne er opdelt på tre emner: Et grønt Norden, et konkurrencekraftigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.
→ Norden: En bæredygtig og integreret region. Baseline rapport for Vores vision 2030
→ Nordic indicators for Vores vision 2030
Forskningsinstitutionen Nordregio publicerer kort og analyser om nordiske samfundsforhold med særligt fokus regionaludvikling. For eksempel "State of the Nordic Region", som udgives hvert andet år. Næste gang i foråret 2022.
→ Analyser og statistik fra Nordregio
Publikationen indeholder resultaterne fra et nordisk projekt fra 2016-2021 med det formål at etablere en samlet statistik over mobiliteten mellem de nordiske lande.
→ Nordic Cross-border Statistics (publikation)
Statistikportal som indeholder viden og tal for sundhed og velfærd i de nordiske lande. Fx statistik om pension, barselsorlov, arbejdsløshed, rygning, selvmord, fertilitet og medicin.
Statistikportalen opdateres og forvaltes af Nososco- og Nomesco-komiteerne.
→ Statistikportal om nordisk sundhed og velfærd
Temaside og publikation med nordisk statistik om ligestilling, herunder arbejdsmarked, familie, indkomst, uddannelse, magt og indflydelse, mv.
Publikation med statistik om børn og unges levevis og velfærd. Statistikken omhandler områderne fysisk og psykisk sundhed, uddannelse, familie- og arbejdsliv samt fritidsaktiviteter.
→ Nordic Children and Young People in Figures 2021 (publikation)
Temaside som indeholder statistik om uddannelsesniveau, deltagelse i uddannelse, børns og voksnes kompetencer, uddannelser i udlandet samt forskning.
→ Temaside på norden.org
Kulturstatistikken indeholder statistik inden for områderne biblioteker, teatre, museer, bøger, aviser, udgifter til kultur samt beskæftigelse inden for kulturområdet. Kulturanalyse Norden udgør en nordisk kulturpolitisk vidensbase til gavn for nordisk kulturpolitisk samarbejde, nationale myndigheder, kulturliv i Norden og nordisk kulturforskning.
→ Læs mere om Kulturanalyse Norden
→ Find statistikken her
Nordicom er centrum for nordisk medieforskning og er beliggende på Gøteborgs universitet. Nordicom formidler videnskabeligt baseret viden om medier og kommunikation til beslutningstagere, faggrupper og borgere. Udgivelserne består af alt fra videnskabelige tidsskrifter og bøger til statistik, databaser og nyheder – og er frit tilgængeligt online.
→ Her finder du statistik og fakta om nordiske medier
Nord 2021:061
ISBN 978-92-893-7187-2 PDF
ISBN 978-92-893-7188-9 ONLINE
http://dx.doi.org/10.6027/nord2021-061
© Nordisk Ministerråd 2021
Published: 02.11.2021
Layout: Mette Agger Tang
Fotos: Ricky John Molloy
Ikoner: Knud Andersen
Det nordiske samarbejde
Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.
Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.
Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.
Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org
Se flere nordiske publikationer på www.norden.org/publikationer