logo
menu image

Menu

  • Forside
  • Indhold
  • Forord
  • Nøgletal
  • Er Norden på vej mod genopretning efter pandemien?
  • Hvis du vil vide mere
  • Om denne publikation

MENU

 
 
 

Forord


De nordiske lande har været forskelligt påvirket af krisen, men fælles er, at pandemien har sat økonomierne under pres. Nedgangen har dog været mindre markant end i resten af Europa.

De seneste økonomiske nøgletal viser, at Norden er ved at være tilbage på sporet igen – og heldigvis ser vi fortsat positive afledte effekter af krisen på miljøet.

Publikationen leverer udover en pejling på genopretningen efter pandemien en indgang til statistik om de nordiske lande. Herunder også til de tværgående emner for det nordiske samarbejde – børn og unge, ligestilling og bæredygtig udvikling.

Hvis du vil fordybe dig yderligere i den nordiske statistik, kan du besøge www.norden.org/statistik. Her finder du den nordiske statistikdatabase – og endnu flere tal, som åbner op for interessante analyser.

God læsning!

 

Nøgletal

Areal og klima

Areal, km2ByTemperatur, 0C


GennemsnitMaksimumMinimum
Danmark42.703København 10,732,4-4,7
Færøerne1.396Thorshavn 7,216,4-3,6
Grønland2.127.007Nuuk -0,718,4-19,0
Finland303.935Helsingfors 8,728,0-8,2
Åland1.583Jomala 8,529,1-10,9
Island103.497Reykjavik 5,121,4-10,0
Norge323.808Oslo 8,930,3-7,3
Sverige447.425Stockholm9,731,0-4,5

Grønt Norden

2019Udledning af drivhusgasser
Vedvarende energi
Biodiversitet
Ton pr. capitaProcent af det samlede energiforbrugFugleindeks
år 2000 = 100
Danmark13,63772
Finland9,24373
Island16,578..
Norge13,07549
Sverige4,65681
EU6,82082

Befolkning

IndbyggertalFertilitetMiddellevetid, 20201
1. jan. 20212020MændKvinder
Danmark5.840.0451,779,683,6
Færøerne52.9342,380,885,5
Grønland56.4212,068,672,4
Finland5.533.7931,479,485,0
Åland30.1291,580,885,5
Island368.7921,781,784,5
Norge5.391.3691,581,684,9
Sverige10.379.2951,780,784,2
EU447.007.596..78,584,0
1) Grønland, Færøerne og Åland: 2019-data

Arbejdsmarked

Arbejdsløshed
15-64 år, procent
Ungdomsarbejdsløshed
15-24 år, procent
Beskæftigelsesfrekvens
Procent
201920202019202020192020
Danmark5,15,810,111,674,874,1
Færøerne1,41,83,23,489,488,3
Grønland5,1..7,6..70,6..
Finland6,87,917,221,472,671,6
Åland9,53,5........
Island3,65,78,99,979,175,5
Norge3,84,510,011,375,174,4
Sverige7,08,520,123,977,275,5

Økonomi

BNP
Million PPS/euro
BNP pr. capita 
PPS/euro
BNP vækst
Procent
201920202019202020192020
Danmark235.629235.30640.50040.4002,1-2,1
Finland191.207188.77834.60034.1001,3-2,9
Island14.55113.51740.40037.1002,4-6,5
Norge245.496227.45445.90042.3000,9-0,8
Sverige382.052379.38437.20036.6002,0-2,8
EU13.981.00213.320.02531.90030.2001,8-5,9
Inflation1
Årsstigning, procent
Renteniveau2
Procent
Aktiekurser3
Årsstigning, procent
2019202020192020201920202020
Danmark0,80,4-0,2-0,43,819,4 19,4
Finland1,00,30,1-0,2-3,31,6 1,6
Island3,02,81,10,37,37,6 7,6
Norge2,21,31,50,80,5-5,8 -5,8
Sverige1,80,50,00,06,210,610,6
1) Harmoniseret forbrugerprisindeks  2) 10-årige statsobligationer  3) Årsstigning i brede aktieindeks

Kilde: Nordic Statistics Database (nordicstatistics.org)

 

Er Norden på vej mod genopretning efter pandemien?

BNP er på sporet igen

Restriktionerne under pandemien har haft store negative følgevirkninger for nordisk økonomi, men BNP er nu ved at være tilbage på sporet igen. De nordiske lande har faktisk oplevet en hurtigere økonomisk genopretning end EU-gennemsnittet.

BNP i kædede værdier
Indeks 2015=100

Kilde: Eurostat

   

Arbejdsløsheden er højere i de fleste lande

Selvom ledigheden så småt falder i de fleste af de nordiske lande, ligger arbejdsløsheden fortsat på et højere niveau end før pandemien. Undtaget for dette er Danmark, som for tiden oplever den laveste arbejdsløshed i mange år. Det samme gør sig gældende på Færøerne.

Arbejdsløshed i procent

Kilde: Eurostat, Ålands Statistik og Færøernes Statistik

   

Markant stigning i inflationen

Den globale inflation – og den nordiske – faldt i 2020, som udtryk for den svage efterspørgsel under pandemien. Tilsvarende er der nu gang i økonomierne, mangel på visse råvarer og en højere inflation, end man har set i mange år.

Inflation (HICP)
Årsstigning, procent

Kilde: Eurostat

   

Den offentlige gæld er steget

Som en følge af de offentlige underskud under Corona, er den offentlige bruttogæld steget i alle landene. Men de nordiske lande havde et godt udgangspunkt inden krisen, og gælden ligger derfor fortsat under det europæiske gennemsnit.

Offentlig bruttogæld
Procent af BNP

Kilde: Eurostat

   

Mindre luftforurening i storbyerne

Nedlukninger og andre foranstaltninger under pandemien resulterede i mindre trafikmængder og dermed mindre luftforurening. Koncentrationen af kvælstofdioxid i de nordiske storbyer lå i august 2021 fortsat på et lavere niveau sammenlignet med tidligere år.  

Luftforurening i de nordiske hovedstæder
Koncentration af nitrogendioxid (NO2). Mikrogram pr. m3

Kilde: Eurostat

   

Fortsat færre biler over Øresundsbroen

Pendlingen mellem de nordiske lande faldt markant under pandemien. Og niveauet for biltrafikken over Øresundsbroen (mellem Danmark og Sverige) lå fortsat på et noget lavere leje i august 2021 sammenlignet med niveauet to år tidligere.

Trafik over Øresundsbroen
Antal køretøjer i tusind

Kilde: Oresundsbron.com

Vi flyver fortsat mindre

Flytrafikken har også været hårdt ramt og er endnu ikke tilbage på samme niveau. For alle landenes vedkommende lå flytrafikken mellem 34 og 60 procent lavere i august måned i forhold til samme måned to år tidligere.

Flytraffik 2021
Ændring i forhold til samme periode to år tidligere, procent

Kilde: Eurostat

Turisterne er på vej tilbage

Turismesektoren er en branche, som har været særligt hårdt ramt af pandemien, men som også er ved at finde fodfæste igen. Faktisk oplever Færøerne lige nu et boom i antallet af turister med en stigning i juli på 25 procent i forhold til samme måned i 2019. 

Antal overnatninger på hoteller mv.
Ændring i forhold til samme periode to år tidligere, procent

Kilde: Eurostat, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik

 

Hvis du vil vide mere …

Nordic Statistics Database

Nordisk Ministerrådes statistikdatabase er en samling af sammenlignende nordisk statistik, som har eksisteret og været finansieret af Nordisk Ministerråd siden midten af 1960'erne. Databasen indeholder omkring 200 matricer med statistik om stort set alle samfundsforhold lige fra klima og økonomi til kultur og ligestilling.

→ Nordic Statistics Datatbase

 

Baseline indikatorer til Vores vision 2030  

Baseline for det nordiske samarbejde om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden inden 2030. De 45 indikatorer bruges til at kvantificere fremskridt i forhold til at nå den ambition.

Indikatorerne er opdelt på tre emner: Et grønt Norden, et konkurrencekraftigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.

→ Norden: En bæredygtig og integreret region. Baseline rapport for Vores vision 2030

→ Nordic indicators for Vores vision 2030

 

Regionalstatistik  

Forskningsinstitutionen Nordregio publicerer kort og analyser om nordiske samfundsforhold med særligt fokus regionaludvikling. For eksempel "State of the Nordic Region", som udgives hvert andet år. Næste gang i foråret 2022.

→ Analyser og statistik fra Nordregio

 

Grænseregional statistik

Publikationen indeholder resultaterne fra et nordisk projekt fra 2016-2021 med det formål at etablere en samlet statistik over mobiliteten mellem de nordiske lande. 

→ Nordic Cross-border Statistics (publikation)
 

Nordisk sundheds- og velfærdsstatistik  

Statistikportal som indeholder viden og tal for sundhed og velfærd i de nordiske lande. Fx statistik om pension, barselsorlov, arbejdsløshed, rygning, selvmord, fertilitet og medicin. 

Statistikportalen opdateres og forvaltes af Nososco- og Nomesco-komiteerne.

→ Statistikportal om nordisk sundhed og velfærd

 

Ligestillingsstatistik  

Temaside og publikation med nordisk statistik om ligestilling, herunder arbejdsmarked, familie, indkomst, uddannelse, magt og indflydelse, mv.

→ Temaside på norden.org

→ Nordic Gender Equality in Figures 2021 (publikation)

 

Statistik om børn og unge  

Publikation med statistik om børn og unges levevis og velfærd. Statistikken omhandler områderne fysisk og psykisk sundhed, uddannelse, familie- og arbejdsliv samt fritidsaktiviteter.

→ Nordic Children and Young People in Figures 2021 (publikation)

 

 

Uddannelsesstatistik

Temaside som indeholder statistik om uddannelsesniveau, deltagelse i uddannelse, børns og voksnes kompetencer, uddannelser i udlandet samt forskning.

→ Temaside på norden.org

Kulturstatistik  

Kulturstatistikken indeholder statistik inden for områderne biblioteker, teatre, museer, bøger, aviser, udgifter til kultur samt beskæftigelse inden for kulturområdet. Kulturanalyse Norden udgør en nordisk kulturpolitisk vidensbase til gavn for nordisk kulturpolitisk samarbejde, nationale myndigheder, kulturliv i Norden og nordisk kulturforskning. 

→ Læs mere om Kulturanalyse Norden
→
 Find statistikken her

 

Mediestatistik  

Nordicom er centrum for nordisk medieforskning og er beliggende på Gøteborgs universitet. Nordicom formidler videnskabeligt baseret viden om medier og kommunikation til beslutningstagere, faggrupper og borgere. Udgivelserne består af alt fra videnskabelige tidsskrifter og bøger til statistik, databaser og nyheder – og er frit tilgængeligt online.

→ Her finder du statistik og fakta om nordiske medier

 

 

Om denne publikation

 

Nordisk Statistik 2020-21. Er Norden på vej mod en genopretning efter pandemien?

 


Nord 2021:061
ISBN 978-92-893-7187-2 PDF
ISBN 978-92-893-7188-9  ONLINE
http://dx.doi.org/10.6027/nord2021-061



© Nordisk Ministerråd 2021

Published: 02.11.2021

Layout: Mette Agger Tang
Fotos: Ricky John Molloy
Ikoner: Knud Andersen

 

 

 

Det nordiske samarbejde​

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. 

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org

Se flere nordiske publikationer på www.norden.org/publikationer